AF på vej mod selvbetjening

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. september 2002.


Jobnet er det nye fællesnavn for Arbejdsmarkedsstyrelsens nye kundevendte, internetbaserede gør-det-selv-redskaber,
C.V.-bank og Job-bank.

Nye tider er på vej for jobsøgende og virksomheder, der mangler arbejdskraft. Fra næste forår står den på selvbetjening på internet for de mange - og en mere intensiv og personlig støtte til jobsøgning for den tunge ende af de ledige. Med regeringens plan om flere i arbejde kommer der mindre vægt på aktivering og mere fokus på at skaffe virksomhederne arbejdskraft og jobs til de ledige.
- Der vil i høj grad blive lagt vægt på AF-systemets kerneydelser, at finde det rette job eller den rette medarbejder, når den storstilede markedsføring af Jobnet går i gang til foråret, fortæller projektchef for Arbejdsmarkedsstyrelsens digitaliseringsprojekt, Mikala Kreiser.
Amanda som rygrad
Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt, er også allerede i gang med at indarbejde de ændrede politiske krav i fremtidsplanerne for både teknik og især organisation, hvor de største omvæltninger kommer til at ske.
- En del af vores redskaber er udviklet til lavkonjunktur, hvor der var lille udsigt til at få de ledige i arbejde. Nu får vi lov til at omstille os til en højkonjunktur, og det er på tide. Vi vil være en på alle måder kompetent spiller. Vi skal gøre det bedste, vi kan, og vi skal samarbejde med kommunerne og private samarbejdspartnere om det bedste, de kan, siger Lars Goldschmidt. Han vurderer, at Amanda er det bedste bud på et tværgående, landsdækkende IT-system, som kan være rygraden i den fælles, enstrengede jobformidlingsindsats med deltagelse af kommuner, AF, A-kasser og private aktører, som regeringen ønsker at skabe.
Goldschmidt pointerer dog, at planen kræver, at der etableres den nødvendige kommunikation mellem parterne, så ledige kun skal indtaste deres stamoplysninger Èt sted.
- Med digitaliseringen og Jobnet skaber vi en infrastruktur, som de andre aktører også kan arbejde på, siger Lars Goldschmidt.
Selvbetjening
Mens Jobnet og den nye Job-bank med mulighed for selvbetjening, digital ledighedsmelding og grundregistrering først går i luften til foråret, debuterer C.V.-banken allerede 1. oktober.
- Den er i øjeblikket i test, som går planmæssigt, siger Mikala Kreiser, der med samme tidshorisont lover en kønnere og mere funktionel hjemmeside på www.af.dk end den gamle, 70'er-orange sag.
Opgaven med at lave en internetbaseret C.V.-bank vandt svenske AU-System i licitation. Det drejer sig om en migrering af det svenske AF-systems C.V.-bank, som svenskerne har foræret deres danske kolleger kildekoden til. Job-banken bliver herefter udviklet som fælles dansk-svensk projekt.
- Selvbetjening kan blive en massiv aflastning for os. Vi skal lade selvbetjening gå så vidt som overhovedet muligt. De ledige må for eksempel gerne selv bestille kurser. De skal kun have præcis så megen hjælp, at overliggeren kommer langt nok ned - så bliver der frigjort ressourcer til at hjælpe de svageste, siger Lars Goldschmidt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere