Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. august 2002.
Da 198 forslag til, hvordan den offentlige sektor kan fungere mere effektivt, blev offentliggjort i tirsdags, var de pænt pakket ind som regeringens gave til borgere og virksomheder.
Vi inviteres da også til at bidrage med flere forslag til afskaffelse af regler og bureaukrati, end arbejdsgruppen under finansministeriet har fundet på. Trods gavepapiret er der ikke fra regeringens side lagt skjul på, at initiativet også drejer sig om effektivisering af det offentlige, og at digital forvaltning, herunder selvbetjening for borgere og virksomheder, er vigtige ingredienser heri.
Det kan imidlertid virke rodet, at liberale mærkesager er smidt op i gryden sammen med SU-selvbetjening og digitalisering af Patent- og Varemærkestyrelsen. Men det fylder alt sammen.
1.000 blomster
- Det skaber opmærksomhed, når man lader de 1.000 blomster blomstre, siger vicedirektør Ejvind Jørgensen i PLS Rambøll Management, som i sidste uge offentliggjorde undersøgelsen IT i Praksis 2002.
Om digital forvaltning siger analysen, at det kommer til at tage år endnu, før selvbetjening og digital forvaltning lever op til borgernes forventninger og bidrager solidt til effektivisering i den offentlige sektor.
- Regelforenklingerne vil speede processen op. Forenkling alene gør det jo nemmere og dermed hurtigere at lave de IT-løsninger, der skal til, siger Ejvind Jørgensen.
- Og så er det vigtigt at tilføre noget strategi og noget fokus på det vigtigste. Måske skulle man vælge nogle færre områder og så komme mere i bund, lyder det fra Ejvind Jørgensen.
Mens regelforenklingskataloget er lavet i Finansministeriet, så tager Justitsministeriet sig af at identificere de formkrav i landets love, der står i vejen for digital forvaltning og digital signatur.
le
Boks:
Forenkling gennem digitalisering
For mange af regeringens 198 initiativer til regelforenkling gælder det, at de enten er en forudsætning for digitalisering, ikke bare af den offentlige sektor, men af samfundet - eller at de i sig selv er digitalisering. En del af initiativerne har været planlagt længe og er derfor allerede i gang. Andre af initiativerne skal først igennem pilotprojekter eller forundersøgelser.
På arbejdsmarkedsområdet bliver der digital jobformidling, selvbetjening ved til- og afmelding til AF og A-kasser, oprettelse af virtuel A-kasse, elektronisk anmeldelse af arbejdsskader, digitalisering af sygedagpenge og webbaseret system til beregning af pension til offentligt ansatte.
På boligområdet kommer der digitaliseret byggesagsbehandling og ansøgning om offentlig støtte.
På erhvervsområdet skal indberetninger til Danmarks Statistik og indberetninger af regnskabsstatistik fremover ske elektronisk. Der skal laves en database til ledningsregistrering, en database på energiområdet, digitalisering af Elektricitetsrådet og produceres digitaliseret dokumentation for udlægning af rørledninger og kabler til havs. Også Patent- og Varemærkestyrelsen skal digitaliseres, ligesom virksomheder skal enhedsregistreres digitalt, ansøge online om eksportstøtte og afgive deres regnskabsoplysninger digitalt.
På kultur- og fritidsområdet skal tilskudsadministrationen til kunststøtte og informationer fra Farvandsvæsnet til borgerne digitaliseres.
På landbrugsområdet skal der ske fuld digitalisering af hektarstøtteordningerne og 10.000 årlige ansøgninger om ammekopræmier.
På jura-området overvejes at gøre Lovtidende rent elektronisk og digitalisering på udlændingeområdet. Tinglysning skal gøres papirløs og straffeattester kunne skaffes elektronisk.
På sundhedsområdet skal der ske digitalisering af autorisationer til sundhedspersonale, af lægemiddelstyrelsens sagsgange og af enkelttilskudsordningen til medicin. Apotekerne skal indberette deres månedsregnskaber digitalt, og der skal laves en fælles receptserver til elektroniske recepter for medicin til både mennesker og dyr.
På trafikområdet skal der laves en samlet portal om det danske vejnet, flyvesikringstjenesten skal kunne modtage flyveplaner via internet og der skal laves en online-løsning til registrering af motorkøretøjer.
På uddannelsesområdet skal tilskudsadministration og optagelsesprocedurer digitaliseres, og der skal udvikles selvbetjening til SU-systemet.
På forvaltningsområdet i stat, amter og kommuner er der planer om digital momsrefusion, digital godkendelse af statslige regnskaber, digitalisering af statens betalinger, statsregnskab og bevillingslove, digital arrangementsansøgning og elektronisk indberetning og betaling til Finansstyrelsen. Visumsager skal behandles elektronisk, og der skal ske elektronisk indberetning til CPR. På plan- og miljøområdet skal udveksling af oplysninger ske elektronisk, og der skal laves en informationsudvekslingsportal for sagsbehandling på udlændingeområdet.
le
