Brug for mere IT i logistikken

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. august 2002.


Rod i stamdata i danske virksomheder står i vejen for brug af IT-systemer til blandt andet efterspørgselsstyring, og det giver unødvendigt store udgifter til sikkerhedslagre.

Virkeligheden stemmer ikke overens med danske virksomheders ønsker om, hvordan og hvor meget IT skal understøtte logistik-processen.
Generelt er tendensen at ønske sig at bruge flere IT-systemer, end man faktisk har investeret i.
- Danske virksomheder er stadig tilbageholdende med at tage visse IT-løsninger i brug, for eksempel Point of Sales-systemer, e-kataloger, GPS og RFI-tags, som er stregkodens afløser, siger konsulent Anne Uth, KPMG Consulting.
Tilbageholdenheden over for det nyeste nye er en af tendenserne i KPMG Consultings femte, årlige rapport: Den Danske Logistikanalyse 2002. Rapporten udkommer i begyndelsen af september.

Rod i stamdata
Årets undersøgelse sætter fokus på forsyningskæden.
Blandt andet korrekte stamdata og efterspørgselsstyring er kritiske succesfaktorer i logistikprocessen.
Men ifølge undersøgelsen forsømmer virksomhederne i stor stil at sikre kvaliteten af deres stamdata.
- Det er meget overraskende, at 20 procent rydder op i deres stamdata hvert halve år og 41 procent en gang om året. Det bør slet ikke være nødvendigt at rydde op, siger konsulent Anne Uth, KPMG Consulting.
Den megen oprydning i stamdata er ifølge Anne Uth symptom på, at virksomhederne forsømmer at uddanne medarbejderne i at bruge IT-systemerne korrekt, og at der ikke er lavet procedurer for korrekt håndtering af stamdata, vedligehold og fejlfinding.
Korrekte stamdata er afgørende for at få succes med for eksempel elektronisk dataoverførsel mellem virksomhederne, e-kataloger og anvendelse af stregkoder.
De tre områder er alle vækstområder, og såfremt stamdata ellers er korrekte, kan virksomhederne herigennem være i stand til at reducere logistikomkostningerne og samtidig yde en bedre service.

Efterspørgselsstyring
Næsten 70 procent af virksomhederne i undersøgelsen siger, at de er i stand til at overføre data elektronisk mellem hinandens systemer via EDI, web-EDI eller løsninger baseret på XML.
- Derfor kan det undre, at der ikke er flere virksomheder, der udnytter IT-løsningerne til at etablere efterspørgselsstyring, men en af forklaringerne kan være de dårlige stamdata, siger Anne Uth.
Bedre efterspørgselsstyring vurderes af tre fjerdedele af de deltagende virksomheder som afgørende vigtig, mens kun cirka en fjerdedel mener, at deres egen præstation på området står i forhold til vigtigheden.

Parate til SRM
Virksomhederne kompenserer for de manglende evner på området ved at etablere sikkerhedslagre, og det er dyrt.
På den positive side viser analysen, at danske virksomheder nu er parate til at håndtere deres leverandører via SRM - Supplier Relationship Management.
Herved kan opnås lavere indkøbspriser og højere leveringssikkerhed.
Forudsætningen er en central indkøbsfunktion og en åben og effektiv kommunikation mellem virksomheden og dens leverandører.
Tendensen med at reducere antallet af leverandører for enhver pris er tilsyneladende ved at blive erstattet af jagten på de rigtige leverandører.

Boks:
Den Danske Logistikundersøgelse 2002 97 virksomheder med en omsætning på mere end 75 milliarder kroner har deltaget i undersøgelsen Den Danske Logistikundersøgelse 2002 fra KPMG Consulting. Som noget nyt indeholder undersøgelsen i år fire best practise-cases fra Chr. Hansen A/S, Coloplast, Dandy og Grundfos og et sæt benchmark-nøgletal, som kan bruges til at indplacere ens egen virksomheds præstationsniveau.

Billedtekst:
- Det bør slet ikke være nødvendigt at rydde op i stamdata, siger konsulent Anne Uth, KPMG Consulting.




IT-JOB

MAN Energy Solutions

Technical Advisor

SDC A/S

Team leader

Politiets Efterretningstjeneste

Sektionsleder for Systemer i PET
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere