Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. juni 2002.
Der er penge i at forbedre de ansattes helbred. Kan man få dem til at holde op med at ryge, tabe sig og motionere, er de mindre syge og mere produktive. Man kan oven i købet måle effekten i kroner og ører.
Der mangler en basismålemetode, der kan omregne bløde værdier til kølige kontanter.
Sådan kan meget af problemet med den ikke så imponerende indsats for sundhedsfremme i de fleste danske virksomheder beskrives.
- Det evige problem er jo at få ledelsen til at se pengene, når vi taler sundhed og socialt ansvar, mener Jens Schierbeck, Deloitte & Touche.
- Der mangler en undersøgelse, der klart viser sammenhængen mellem virksomheders overlevelse og deres indsats for sundhedsfremme blandt medarbejderne, mener læge Jørgen Lund, der har stress som speciale.
Ordene falder på et temamøde i Work4Health Network om Cost/benefit i sundhedsfremme, hvor mennesker og virksomheder, der arbejder med sundhedsfremme, har sat hinanden stævne en formiddag for at udveksle erfaringer om, hvordan man beviser, at sundhed betaler sig.
Cost/benefit
- I finansbranchen giver institutionelle investorer en virksomhed, der tager socialt ansvar og sundhedsfremme alvorligt, et plus i karakterbogen for at være veldrevet og professionelt ledet, fortæller Jens Schierbeck.
Han er kommet for at vise en værdikædemodel, en beregningsmodel og fortælle hvordan man laver en cost/benefitanalyse af sammenhængen mellem sundhedsfremme og virksomhedens bundlinie.
- Masser af udenlandske undersøgelser, blandt andet svenske, viser, at en investering i at mindske medarbejdernes sygefravær giver et afkast på tre-fem kroner pr. investeret krone, fortæller Schierbeck, inden han kaster sig ud i at beskrive, hvordan et ordentligt sundhedsprojekt, der skaber langsigtet værdi for både medarbejdere og virksomheden skal skrues sammen.
- Det meste af det, der foregår i virksomhederne, er desværre kun symptombehandling. Det er da dejligt at blive masseret, men det er ikke forebyggende på lang sigt. Man er nødt til at adressere de bagvedliggende problemer, der for eksempel skaber stress og rygsmerter, siger Jens Schierbeck.
Målinger
Første forudsætning for at optimere investeringen i et sundhedsprojekt er at lave en måling af tingenes tilstand, inden man går i gang.
- Her er det bedst med individuelle målinger. De er nemlig en forudsætning for individuelle sundhedsplaner for medarbejderne, som er det mest effektive indenfor sundhedsfremme, siger Jens Schierbeck.
De brancher, der har taget fat i at lave sundhedsprojekter, forebyggelse og sundhedsfremme er især videntunge virksomheder som for eksempel konsulentbranchen, revision, finans, medicinal og biotek.
- Her har man dyre og veluddannede medarbejdere, som man gerne vil holde på og få det bedste ud af. Det gælder også for IT-branchen, men jeg kender faktisk ingen IT-virksomheder, der er i gang, siger Jens Schierbeck.
- Mit indtryk er, at man i IT-branchen har mere fokus på de synlige tiltag som massage, fysioterapi, og "det som de andre gør". Men faktisk kan det meget bedre betale sig at investere i medarbejdernes helbred på længere sigt end at afholde omkostninger til brandslukning, hvor det ser ud som om, man tager hånd om tingene, men som helt mangler det forebyggende element, siger Jens Schierbeck.
Forebyggelse
Henrik Hansen fra Work4Health er enig.
- De meget synlige tiltag uden analyser eller planer gavner ikke nogen. Det svarer mest til at skrue op for musikken og fortsætte derudaf, hvis bilen skramler, siger han.
Det kan ikke betale sig. Det kan forebyggelse derimod, og hvis man går til opgaven med samme metodik, som man bruger til budgetter, kan man regne ud nøjagtig hvor meget i et regneark.
- Det er jo sund fornuft, at fysisk og psykisk sunde mennesker er mere produktive og engagerede, men det er også et faktum, at ikke-rygere har færre sygedage, og at god kondition forbedrer en medarbejders arbejdsevne fra 20 til 60 procent af maksimal ydeevne, siger Henrik Hansen.
Blandt de øvrige positive effekter af sundhedsfremme nævner han bedre brand-værdi, større medarbejdertiltrækning og -fastholdelse, større produktivitet og kreativitet hos medarbejderne og færre konflikter på arbejdspladsen.
Billedtekst:
- En influenza-epidemi giver flere sygedage i en virksomhed med dårligt arbejdsmiljø end i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, siger læge Jørgen Lund fra Stressklinikken.
Foto: Torben Klint
Boks:
Dårlig ledelse koster dyrt Dårlig ledelse er endnu dyrere for en virksomhed end dårlig medarbejdersundhed. Ud over i øvrigt at påvirke medarbejdernes sundhed, trivsel, produktivitet mv. i negativ retning, koster dårlig ledelse nemt 500.000 pr. medarbejder, der forlader firmaet. Hvad enten medarbejderne afskediges af den inkompetente leder eller sygemeldes på grund af stress, depression eller lignende, skal de have løn i en længere periode. Hertil kommer eventuelle erstatningskrav for uberettiget fyring. Ansatte, der selv siger op i vrede, koster også: I kølvandet på udvandrede medarbejdere følger tabt viden, produktivitetsnedgang, granatchok hos kollegerne og udgifter til genbesættelse og oplæring af nye medarbejdere.
le
