HD-kamera giver sprøde billeder
Tiden er forlængst forbi, hvor videokameraet brugte bånd, dvd-skiver eller indbygget harddisk til at gemme de levende billeder fra familiefødselsdagen eller juleaften.
I dag gemmer de nyeste kameraer nemlig på hukommelseskort. Det betyder, at kameraerne er kommet ned i en vægtklasse, der er helt uhørt.
Sølle 320 gram vejer Panasonic HDC-SD100, der endda skyder i fuld HD-kvalitet med en opløsning på 1920 gange 1080 pixels.
Og lad det være sagt med det samme: Billedkvaliteten er forrygende, især når der tænkes på, hvor lille kameraet rent faktisk er (mål: 72x65x138 millimeter).
Du skal dog ikke regne med fantastiske resultater, hvis du banker rec-knappen i bund indenfor i dunkel belysning. Til gengæld tryller Panasonics lommefætter med farver og billedkvalitet, hvis det slippes løs under gode lysforhold.
Kameraet er yderst nemt at betjene, hvis du holder dig til autoindstillingerne. Det er bare om at tænde og trykke på den røde optage-knap. Så er du i gang med at producere flot HD-video.
Det er dog ikke alt, der er perfekt ved det lille kamera. Det har nemlig nogle skavanker, der gør, at det ikke bliver vores favorit. På de næste sider kan du se nogle af problemerne.
Besværlig navigationsknap
Du kan vælge at bruge den 2,7 tommer store LCD-skærm, når du skal fange dit motiv. Men HDC-SD100 har lidt utraditionelt også en viewfinder.
Det er ikke tidligere set på AVCHD-modeller, og de fleste vil nok alligevel holde sig til LCD-skærmen. Ideen er dog smart nok, hvis du står i en situation med ryggen mod den skarpe sol, så kan viewfinderen være praktisk.
Panasonic HDC-SD100 har også flyttet lidt rundt på funktionerne i forhold til nogle af sine tidligere HD-kameraer, som eksempelvis HDC-SD5. Navigationsknappen sad på denne model på bagsiden, så den kunne betjenes med tommefingeren. Det var vi ikke ubetinget glade for, sidst vi testede et kamera fra Panasonic.
Nu sidder knappen så på siden af kameraet, men du skal flappe LCD-skærmen ud, før den kommer til syne. Det er desværre ikke helt gennemført, og det gør ikke ligefrem navigationen i kameraets menuer lettere.
Heldigvis behøver du ikke at være inde i menusystemet ofte, men den besværlige tilgang trækker ned.
Panasonic kunne lære noget af Sony, der er gjort LCD-skærmen på sine små HD-kameraer trykfølsom. Det virker meget mere intuitivt end Panasonics nuværende løsning.
Ikke for perfektionister
Videokameraet er udstyret med face-detection, ligesom det vi kender fra kompaktkameraer. Det er dog ikke altid, det virker helt optimalt. Det oplevede vi flere gange under vores test, hvor det var meget tilfældigt, om HDC-SD100 kunne genkende et ansigt og dermed indstille eksponeringen, så personen blev bedst muligt belyst. Alt i alt leverer kameraet dog gode, levende billeder, når det selv får lov at bestemme - og der er lys nok.
Du kan også indstille kameraet manuelt, men den besværlige navigationsknap inviterer ikke ligefrem til det. Så hvis du er meget perfektionistisk og ikke gider køre på automatikken, så er det her ikke kameraet for dig. Du vil simpelthen blive frustreret over at skulle rode rundt i menuerne med navigationsknappen hele tiden.
Forbedret software
Panasonics HDC-SD100 bruger formatet AVCHD til sine optageler. Det er et format, som komprimerer high definition optagelserne, så de bedre kan ligge på kameraets hukommelseskort. Formatet er udviklet i samarbejde med Sony, der også bruger det i sine små HD-kameraer.
Indtil nu har det været småt med programmer, der gjorde det muligt at redigere HD-filerne, der får endelsen .mts. Panasonic har dog smidt sit eget HD Write 2.6E med kameraet, så det er muligt at få redigeret filerne lidt og smidt dem ud på en dvd eller Blu-ray-skive.
Da vi testede programmet for et år siden, var det fyldt med utrolig mange fejl og crashede hele tiden. Det går bedre med den nye version, og programmet er forbedret en hel del.
Hvis du bare skal småredigere og brænde en dvd, er det udmærket, men hvis du har lidt større ambitioner om en video med flotte tekster, fede overgange, rulletekster og lignede, så skal du have fat i et alternativt program som Pinnacle Studio 12 Ultimate eller Adobe Premiere Element 7, der kan æde mts-filer.
Husk dog du skal have en virkelig hurtig computer for at redigere HD-filerne, der - selv om de ligger komprimeret i AVCHD-formatet - er meget tunge. Vi vil anbefale en maskine med quadcore processor, et solidt grafikkort og minimum tre gigabyte ram.
Før filerne kommer ind i computeren og kan blive brændt ned på dvd, skal vi gennem endnu en besværlig proces. Batteriet skal fjernes på kameraet. USB-kabel og strømkabel skal indsættes der, hvor batteriet befandt sig. Det gælder om ikke at have store pølsefingre, da hullerne til stikkene sidder meget langt inde, og det kan faktisk være svært at se dem.
Især hvis du først har fået sat det ene kabel i. Igen kunne Panasonic lære noget af Sony, der smed en dockingstation med sin HDR-TG3E. Det gjorde det meget nemmere at få indhold ind på computeren uden at lege kluddermor med en håndfuld krøllede kabler.
Kameraet er godt, men ikke godt nok
Der er ingen tvivl om, at Panasonic HDC-SD100 skaber flotte billeder og er meget nemt at bruge. Desværre har det også nogle skavanker som den irriterende navigationsknap og den kluntede forbindelse til computeren.
Hvis vi skal vælge, vil vi hellere have Sonys HDR-TG3E mellem hænderne. Designet er mere lækkert, betjeningen foregår via trykfølsom skærm, og det er nemt at få overført optagelser via den medfølgende dockingstation. På næsten alle fronter er HDR-TG3E et bedre valg end Panasonic HDC-SD100.
