Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. maj 2002.
Erhvervsministeren har frit valg mellem at blive skudt eller hængt i sagen om liberalisering af dankortet. Hans forgænger Ole Stavad udskød behændigt sagen sidste efterår, fordi den var for grim til valgkampen, men nu har gespenstet indhentet Bendtsen.
Enten bliver erhvervsministeren uvenner med den finansielle sektor på grund af løftebrud. Uvenner for alvor. Eller også får han detailhandlens organisationer og 91.000 forretninger på nakken, og det kommer heller ikke til at gå stille af.
Bendt Bendtsen vil få politisk synlighed i forbindelse med dankort-sagen i en grad, som han formentlig slet ikke ønsker sig. Der bliver ballade i stor stil, med mindre erhvervsministeren finder på et kompromis, som er bare nogenlunde spiseligt for begge parter. Og det kan blive svært.
Bankerne holder nemlig på, at de nu vil have det løfte om liberalisering af betalingskortmarkedet indfriet, som de fik i 1999 efter en langvarig strid med erhvervsminister Jan Trøjborg om dankort på nettet.
Her gjorde finansverdenen clearing af dankortbetalinger på nettet betinget af, at de fik lov til at opkræve gebyrer af netforretningerne.
Betalingskortpanelet
I den forbindelse blev en bred kreds af interessenter, embedsmænd og ministeren enige om at undersøge, om det ikke var muligt, at bankerne senere kunne få lov til at opkræve gebyrer hos de fysiske butikker for indløsning af dankort, hvis en række betingelser for fri konkurrence på betalingskortmarkedet blev opfyldt.
Betalingskortpanelet blev ved den lejlighed nedsat til at rådgive Konkurrencestyrelsen og regeringen om, hvornår betingelserne for konkurrence var opfyldt.
Et folketingsvalg kom i vejen for den oprindelige tidsplan, og Bendt Bendtsen arvede sagen, som landede hos ham 1. april, da Konkurrencestyrelsen afleverede en 300-siders redegørelse om konkurrenceforholdene på betalingskortmarkedet. Det er denne redegørelse, som betalingskortpanelet nu er kommet med hele seks forskellige udtalelser om.
Enige om ganske lidt
For panelet har i sine tre års eksistens ikke kunnet blive enige om ret meget. Men det er sådan set ikke overraskende. Bortset fra formanden, professor dr. jur. Mads Bryde Andersen, repræsenterer panelmedlemmerne nemlig interesseorganisationer med større eller mindre økonomiske engagement i enten at bevare gebyrforbuddet i lovens paragraf 14 - eller få det ophævet.
Panelmedlemmerne er dog her efter tre års endt arbejde, 11 møder og årlige udtalelser til ministeren enige om, at de fire oprindelige forudsætninger for fri konkurrence er opfyldt. Og at to yderligere krav, som kom til senere, også er imødekommet.
Men her slutter enigheden brat. For repræsentanterne for detailhandlen og forbrugerådet er stadig imod en ophævelse af paragraf 14, fordi de mener, at panelets hovedopgave var at vurdere, om der samlet set kan etableres en reel og fri konkurrence på betalingskortområdet.
Det mener de fortsat ikke, der kan, og derfor har de seks organisationer sammen afgivet en flertalsudtalelse, der går imod en liberalisering af kortmarkedet.
Læsefejl
Formanden for Betalingskortpanelet udtrykker derimod relativt skarpt i sin separate udtalelse, at de seks organisationer har taget fejl af opgaven.
- Hovedopgaven var at tage stilling til, om de fire forudsætninger var opfyldt. Det er rigtigt, at vi også kunne forholde os til, om disse fire meget præcise og tekniske forudsætninger skulle suppleres med flere. Det gjorde vi så sidste år, hvor vi formulerede to til, siger Mads Bryde Andersen.
- Men jeg er helt uenig i den fortolkning, at vi i ly af ordlyden i kommissoriet kunne gøre et hvilket som helst tema inden for problemstillingen til en ny forudsætning. Jeg er lige ved at sige, at det er umuligt at læse kommissoriet sådan, for så ville vort arbejde på forhånd have været dømt til at mislykkes. Så kunne man lige så godt have ladet være med at nedsætte panelet, siger Mads Bryde Andersen.
Han anbefaler i øvrigt en ophævelse af gebyrforbuddet blandt andet med henvisning til de opfyldte forudsætninger og den moralske forpligtelse til at opfylde løftet til bankerne.
Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen er enig med formanden i opgaven, men uenig i at anbefale en ophævelse af gebyrforbuddet af hensyn til risikoen for forbrugerne, så han har afgivet sin egen udtalelse.
Betingelser
IT-Brancheforeningens repræsentant anbefaler i sin udtalelse, at gebyrforbuddet ophæves og udtrykker håb om, at det vil stimulere anvendelsen af avanceret kortteknologi og digital signatur.
Finansrådets, PBS's og Dankort A/S' panelmedlemmer anbefaler i deres udtalelse ikke overraskende, at paragraf 14 bortfalder nu - uden yderligere betingelser. Tilføjelsen skal ses i lyset af, at man sagtens kunne forestille sig, at der blev stillet politiske betingelser som for eksempel skærpet konkurrencetilsyn, tilsyn med priser og avancer og gebyrlofter. Det har Konkurrencestyrelsen allerede signaleret.
Man kunne også forestille sig ophævelsen af gebyrforbuddet kædet sammen med indførelse af chipkort med digital signatur og andre services, som anbefalet af FDIH i deres udtalelse - nummer seks i rækken fra et panel med 13 medlemmer og seks forskellige meninger.
Bendtsen og aben
I en pressemeddelelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet antyder ministeren, at en løsning på striden kunne være at give bankerne lov til at opkræve gebyr for de dankort, der er forsynet med chip, mens de gammelkendte dankort med magnetstribe fortsat skal være gebyrfri.
Men bankerne vil næppe finde sig i så lille en flidspræmie efter indsatsen for at opfylde kravene. Og detailhandlen vil stritte imod enhver form for gebyrer.
Men Bendt Bendtsen vil have tid til at "sondere de politiske muligheder, blandt andet med drøftelser med de berørte organisationer", som det hedder i ministeriets pressemeddelelse.
Spørgsmålet er, om der efter tre års uenighed i Betalingskortpanelet findes flere muligheder at sondere blandt de samme interessenter.
Billedtekst:
Bendt Bendtsen vil have tid til at "sondere de politiske muligheder, blandt andet med drøftelser med de berørte organisationer". Spørgsmålet er, om der - efter tre års uenighed i Betalingskortpanelet - findes flere muligheder at sondere blandt de samme interessenter.
Foto: Scanpix
Boks:
Formandens uafhængige mening
Betalingskortpanelets formand professor, dr. jur. Mads Bryde Andersen, giver nu udtryk for sin holdning efter at have forholdt sig neutral i tre år. Han understreger dog, at han først er kommet frem til at gebyrforbuddet bør ophæves, efter at bankerne har opfyldt de opstillede forudsætninger for fri konkurrence på betalingskortmarkedet.
Mads Bryde Andersen bygger blandt andet sin holdning på, at gebyrforbuddet falder uden for dansk lovgivningstradition, hvor man normalt har aftalefrihed mellem erhvervsdrivende parter som banker og detailhandel. At forbuddet fra 1984 har gjort, at ingen andre debetkort er kommet ind på markedet. Og at det vil være et rimeligt princip, at investeringer i ny teknologi som chipkort fordeles mellem de parter, der deltager i betalingstransaktionerne, nemlig både forbrugere, butikker og banker.
- Faktisk sætter paragraf 14 dette princip ud af kraft ved kun at give bankerne adgang til at opkræve gebyrer hos de i forvejen gebyrramte forbrugere, siger Mads Bryde Andersen.
Endelig mener han også, at det politiske system er moralsk forpligtet af deres løfte til bankerne.
"Det politiske system vil lide et troværdighedstab ved ikke snarest at gennemføre den liberalisering, sektoren fik stillet i udsigt", skriver formanden i sin udtalelse.
le
