Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. januar 2002.
LINKSTRID. Kun en retssag kan afgøre, om det er lovligt at linke dybt til nyheder på online mediers undersider. Fronterne er skarpt trukket op.
Går man ind på Danske Dagblades Forenings hjemmeside for at læse om, hvad foreningen mener om dybe links, befinder man sig pludselig i en verden uden dybe links:
En søgning på en godt skjult søgeknap giver tre nyhedsbreve som resultat. I et af dem findes en kort omtale af fogedsagen mod www.aarhus.hvor.dk og et udsagn om, at Danske Dagblades Forening anser det for - citat: "systematisk snylteri, når websteder med et minimum af egenindsats nasser på dagbladenes arbejde ved at bringe et kort referat af en artikel efterfulgt af et dybt link" citat slut - til artiklen på det pågældende blads egen hjemmeside.
Herefter henvises til to websteder - www.dona.dk, hvor der skulle findes et interview med formanden Ebbe Dal og www.djh.dk/ejour/, hvor der skulle være flere artikler om deeplinking i arkivet.
Og så ellers værsgo at bruge tid på at søge selv.
- Jeg kan da godt se, at det fra læsernes synspunkt er besværligt, men på længere sigt er et forbud mod dybe links absolut i læsernes interesse, for det sikrer, at der vil blive ved med at være et økonomisk grundlag for at lave nyheder, siger cand. jur. Holger Rosendal, konsulent i Danske Dagblades Forening.
Han sigter hermed til, at det er dagbladene, der er den primære producent af nyheder i Danmark. Danske Dagblades Forening er derfor interesserede i at indgå aftaler om brug af dybe links.
Absurd
Til det siger chefredaktør Claus Sølvsteen fra Tiscali Nyhedsradar, at det er en absurd tanke:
- Hvor ville Jubii så være? Jamen, hvor ville selve internet være? Det er ikke muligt at gøre retten til at linke dybt til en handelsvare. Det er imod nettets natur og imod Tim Berners Lees tanke om, at nye systemer skal linke til gamle systemer på nettet.
- Dagbladene kunne løse problemet med dybe links til deres undersider med en simpel syvliniers kode, som spærrer for links. Det er alment kendt. Når de ikke gør det, må det være fordi de i virkeligheden ikke er interesseret i at løse problemet, siger Claus Sølvsteen.
Han tror, at dagbladene i virkeligheden er sure over de lovlige citater på web-steder som Nyhedsradar, og at de også ærgrer sig over, at de ikke selv har fundet på at lave en tilsvarende tjeneste.
- Eller også er det fordi, dagbladene stadig hænger fast i den analoge verdens tankegang. Det går imod deres selvforståelse, at vi laver et metamedie (et medie om et medie, red. ), siger Claus Sølvsteen.
Fri information
Ifølge Computerworlds oplysninger er det især Berlingske-koncernen, som er på krigsstien over for de dybe links, og det tror chefredaktør Nicolai Lassen fra Newsbooster skyldes Berlingskes store investeringer i Metropol Online.
Men det er ikke alle dagblade, der vil have dybe links til deres online-udgaver forbudt. På dagbladet Information er politikken, at der må linkes fra eksterne web-steder til enhver underside eller artikel med egen URL. Linkene må ledsages af citater på op til 250 anslag.
- Direktionens beslutning er, at man ikke skal forhindre viden i at blive distribueret på en hensigtsmæssig måde. Vi mener også her på avisen, at et forbud mod dybe links er i modstrid med internettets natur, siger webmaster Jeppe Bo Pedersen, Information.
Ingen retspraksis
Dommen fra fogedretten i Århus har ikke fastlagt en dansk retspraksis for dybe links, fordi den indklagede part var gået konkurs og ikke repræsenteret i retten.
Ifølge professor dr. jur. Mads Bryde Andersen er spørgsmålet om dybe links i bevægelse, fordi verden ændrer sig hele tiden. En højesteretsdom fra 1987 frikendte On-line avisen for snylteri ved at have lavet ekstrakter af dagbladenes nyheder, men den kan ikke længere være normdannende på området, fordi dagbladende nu har fået deres egne online-udgaver, mener han.
Til gengæld mener Mads Bryde Andersen ikke, at dagbladene blot med en disclaimer på webstedet kan forbyde linking til eller formidling af oplysninger, der i øvrigt er frit tilgængelige. Og en praksis med aftaler om linking til indhold spår professoren absolut begrænset succes
(www.it-retten.dk/bog/11/04/), fordi linkeren ved udløbet af en aftale har bragt sig selv i en ringere situation, end før aftalen blev indgået. Eller med andre ord: Har skudt sig selv i foden uden lovgrundlag.
Billedtekst: Det er ikke muligt at gøre retten til at linke dybt til en handelsvare, siger chefredaktør Claus Sølvsteen fra Tiscali Nyhedsradar. Foto: Torben Klint
