Et moderne m-eventyr

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. januar 2002.


KLODSHANS. Rollebesætningen er på plads i eventyret om at vinde internetmediernes gunst og nappe 90 procent af det danske kongerige for mikrobetaling som belønning.

Målet er kun seks dage væk. Den 17. januar skriver FDIM (Foreningen af Danske Internetmedier) kontrakt med den udbyder af mikrobetaling, der har kunnet svare bedst for sig, som det hedder i eventyret. Den udbyder, der som Klods-Hans har haft rigeligt med pludder i lommerne, en gammel træsko og en død krage med til forhandlingerne om at levere og drive en fælles mikrobetalingsløsning til de danske internetmedier.
To vindere
Til de oplagte friere, storbankerne - nu også med teleselskab - og til mange andre udbydere har internetmedierne allerede undervejs i udskilningsløbet sagt: "Duer ikke - væk."
Afgørelsen træffes i dag, fredag den 11. januar. I skrivende stund må undertegnede ligesom alle andre vente på, at afgørelsen om, hvorvidt det skal være Architrade-konsortiet, Accenture-konsortiet eller Sonofon-konsortiet, træffes af mediernes fælles arbejdsgruppe.
Men i løbet af fredag den 11. januar, hvor disse linier er trykt, vil det efter planen blive offentligjort, hvem af de tre konsortier, der får lov til at prøve at nå at blive klar med en løsning til netmedierne inden 1. marts.
Foruden vinderen findes allerede en anden vinder: Medierne, der som prinsessen har siddet for bordenden i processen med en magt, som kun findes på købers marked. Og som har haft sammenhold til at definere et fælles mål, disciplin til at sætte en tidsplan op og markedsandele nok til at få udbyderne til at reagere passende veldresseret.
- Allerede her ved årskiftet kan vi konstatere, at det er lykkedes os over al forventning at sætte skub i markedet for mikrobetalingsløsninger, siger bestyrelsesmedlem i FDIM (Foreningen af Danske Internetmedier) Søren Queitsch, til daglig salgsdirektør på fagbladet Ingeniøren.
Processen
- Mediernes formål har ikke været at danne et nyt monopol, men at få sat gang i processen. Derfor er vi glade, selv om bankerne og TDC nu går ud og laver en konkurrerende løsning. Vi er nemlig sikre på, at med den udvælgelsesproces, vi har haft udbyderne igennem, så bliver vores løsning den bedste og billigste, siger Søren Queitsch.
Han fortæller, at det har været muligt med den hurtige og kontante proces, hvor en meget stram tidsplan er overholdt, fordi mikrobetaling viste sig at være enklere end forventet.
- Det er mod forventning ikke "rocket science". Det vidste vi bare ikke fra begyndelsen. Vi har lært meget undervejs, og det afspejles også i den endelige kravspecifikation, siger Søren Queitsch, som mener, at samtlige 13 forslag, som blev præsenteret ved seminaret i november, i princippet kunne have fungeret.
Ejerskab og kontrol
En vigtig mærkesag for internetmedierne har været at have en vis kontrol over den endelige løsning, både hvad angår ejerskab og gebyrer.
- Vi har villet bevare en nogenlunde sikkerhed for den fremtidige prisstruktur, så gebyrerne ikke pludselig eksploderer. Den slags er jo set før. Og så forestiller vi os, at løsningen kan ejes af en selvejende institution, så der er sikkerhed for, at udbyderen for eksempel ikke pludselig sælger løsningen til en anden udbyder, siger Søren Queitsch.
Netop prisstrukturen og ejerskabet var årsagen til, at bankerne den 20. december faldt af vognen, og siden ikke er kommet om bord igen.
- Vi havde forståelse for, at netop ejerskabet kunne være et ømt punkt for bankerne, så vi opfordrede dem før jul til at komme med alternativer. Men deres eneste udspil var en fastfrysning af gebyrerne i fem år eller længere, og det anså vi ikke for et reelt alternativ, siger Søren Queitsch.
Uden ejerskab og med medierne for bordenden vil den vindende udbyder skulle tjene sine penge på transaktionsafgifterne. Men kan til gengæld sikre sin fremtid på markedet ved at have de danske medier som reference over for nye kunder.

Billedtekst: - Mediernes formål har ikke været at danne et nyt monopol, men at få sat gang i processen, siger bestyrelsesmedlem i FDIM (Foreningen af Danske Internetmedier) Søren Queitsch, til daglig salgsdirektør på fagbladet Ingeniøren.

Boks: Milepæle i dansk mikrobetaling
2001
Marts:
Ideen om at danske internetmedier burde gå sammen om en fælles mikro-
betalingsløsning undfanges i Børsens kantine.

Maj:
Første
møde
mellem
medierne.

Oktober:
Arbejdet løftes over i FDIM og der dannes en arbejdsgruppe. 28 toneangivende
medier er nu med.

November:
Todages konference i Odd
Fellow Palæet, hvor 13
udbydere præsenterer deres løsninger for medierne ved en slags skønhedskonkurrence. Andersen Management hyres til at styre den videre proces.
Danske Bank og Nordea
annoncerer, at hele den danske bankverden med de to storbanker i spidsen går sammen om en fælles løsning i selskabet Content Billing A/S. Betalingsløsningen har bankerne hyret PricewaterhouseCoopers og Emerge til at udvikle.

December:
Fem finalister udpeges, heriblandt Content Billing A/S.
20. december: Architrade-konsortiet (Architrade og BasisBank), Accenture-konsortiet (Accenture, Den Norske Bank, Posten Norge og NetAxept) og Sonofon-konsortiet (Sonofon og PinPay) går videre til nærmere forhandlinger.
De nu 40 medier godkender
kravspecifikationerne.
21. december: Endelig kravspecifikation sendes til de tre konsortier og til Content Billing. Sidstnævnte bliver bedt om endnu et udspil, der kan bringe dem i betragtning igen.

2002
Januar
3. januar: Deadline for kommentarer og alternative udspil fra de udvalgte. Herefter forhandles videre indtil 11. januar.
Bankerne annoncerer samme dag, at TDC indtræder i Content Billing A/S med et ejerskab på godt 25 procent. Danske Bank og Nordea har hver en lignende aktiepost - Lokale pengeinstitutter og Regionale Bankers Forening ejer resten af selskabet, som vil udvikle et fælles system til mikrobetaling på mobil- og internet.
Systemet skal i luften i april.
11. januar: Valget af udbyder offentliggøres og forhandlinger om rammeaftale
og kontrakt indledes.
17. januar: Kontrakten underskrives.

1. marts: Første transaktion skal være sket inden
1. marts.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere