Den enes død, den andens brød

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. januar 2002.


VIRTUELLE MØDER. Jetlag og luft under vingerne udkonkurreres af videokonferencer og netmøder.

Datakonferencer, videokonferencer og alle mellemformerne er i hastig vækst. Allerede inden 11. september 2001 var tendensen klar; den skyldtes og skyldes stadig velbarberede rejsebudgetter i IT-branchen og andre økonomisk udfordrede brancher.
Begivenhederne den 11. september skubbede yderligere til tendensen med at grounde personalet, og især i USA er der stadig en udbredt frygt for at flyve, rapporteres det i telegrammerne fra IDG News Service. Med dårlig økonomi for flyselskaberne til følge.
Til gengæld kan producenterne af alskens grej til virtuelle møder, udveksling og deling af data og dokumenter, groupware, e-learning og videokonferencer glæde sig over, at deres teknologier nu får et længe savnet og ventet gennembrud.
Fra NOT til HOT
Ligesom Golfkrigen i 1991 blev startskuddet til e-mail-bomben, så ser Dotcom-boblens bristen og World Trade Centers synken i grus ud til at blive afsættet for den virtuelle mødekultur.
Det er nemlig i løbet af 2001 pludselig blevet både accepteret, fornuftigt og nærmest trendsættende at holde virtuelle møder, for eksempel med forretningspartnere i udlandet.
I mange tilfælde gøres det i situationer, hvor det bare et år tidligere ville have været uhøfligt og et brud på business-etiketten, hvis man ikke mødte personligt og endda talstærkt op i den anden ende af verden, fordi noget vigtigt skulle diskuteres. Uagtet de hermed forbundne strabadser, det eksorbitante tidsforbrug, omkostningerne i penge, jetlag'et, den manglende søvn og de hævede fødder.
No goggles
Men foregår det så med goggles, handsker og scifi virtuelt-agtigt, når de tunge beslutningstagere holder net- eller videokonferencer?
Nej, lyder svaret fra de virksomheder, som Computerworlds amerikanske søsterblad Infoworld har spurgt: Goggles duer ikke til møder i forretningsverdenen. Og de er endnu mere upraktiske til præsentationer til mange personer om ny teknik eller til teammøder i udviklingsmiljøer.
Vejen videre til en knap så flad kommunikationsform i forretningslivet kunne hedde 3D videokonferencer, for hologrammerne er ved at flytte sig fra kreditkortene til konferencerummene.
Teleportering
Resultatet, når 3D videokonferencer lykkes, minder meget om de scener med teleportering, som Hollywoods special effects eksperter har diverteret os med i årtier. Førende inden for feltet er Dallas-firmaet Teleportec Ltd., som selv kalder den dels allerede patenterede og dels patentafventende teknik for "digital teleportation - technology to market".
Udstyret er dyrt - en lille halv million kroner - men kan til gengæld bruges på eksisterende videokonferencenet, da det ikke kræver større båndbredde end ISDN. Og resultatet skulle være så imponerende, at man er tilbøjelig til at glemme, at man holder møde med en virtuel person.
Mainstream
Web-konferencer eller videokonferencer, forudsiger analysevirksomhederne, bliver mainstream til mødevirkomhed i forretningsverdenen inden for de næste to år.
85 procent af dagens videokonferencer foregår over ISDN eller faste bredbåndsforbindelser, men Frost & Sullivan forventer at det vil stå lige mellem web-konferencer (videokonferencer over internet) og de traditionelle videokonferencer på faste linier i 2004, fordi webkonferencer er langt billigere.
Videokonferencer kom frem i 70'erne som science fiction-applikation og blev de rige direktørers legetøj i 1980'erne. I 1990'erne blev det billigere og nemmere, men hverken billigt eller nemt. Hertil er vi først ved at nå nu.
Peer to peer
Webcasting vil i stigende grad blive brugt til uddannelsesformål, pressekonferencer og kvartalsmeddelelser, forudser analytikerne.
Almindelige, gammeldags telekonferencer vil ikke forsvinde, og de vil blive suppleret med telekonferencer over nettet (Voice-over-IP).
Datakonferencer vil, spås det, få succes især inden for tættere udviklingssamarbejder, hvor ingeniører der kender hinanden for eksempel har behov for at dele filer (cad, regneark) og arbejde i de samme filer og for eksempel have en tavlefunktion ved siden af. Datakonferencer kan foregå over internet, intranet eller faste linier.
Peer to peer-teknologi forudses af CIO Magazine at blive næste hit. Ved at bruge peer to peer-teknologi til at sprede for eksempel en live optræden frem for at lade alle downloade den fra samme web-sted, kan man spare meget på båndbredden.

fakta: Virtuelle møder
Mellem 77 og 100 procent af 573 virksomheder interviewet af analysevirksomheden IDC forventer, at deres online mødeaktivitet vil stige de næste seks måneder.

fakta: E-learning
Verdensmarkedet for e-learningprodukter vil stige fra 2,2 mia. dollar i 2000 til 18,5 mia. dollar i 2005, forudser IDC.

Illustration: Charlotte Jørgensen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere