Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. december 2001.
E-PROCUREMENT. Ementor skal lave de værktøjskasser, der skal hjælpe både de offentlige indkøbere og deres leverandører på vej.
Det blev Ementor, der løb med opgaverne i den licitation, som den tidligere IT- og forskningsminister Birte Weiss udskrev i efteråret om præmier til digitale købmænd.
Bag titlen gemmer der sig opgaven med at udvikle og levere værktøjer, der kan gøre de offentlige institutioner og private leverandører klar til e-handel. Og det handler mere om omstilling end teknik.
- Det er i høj grad værktøjer, som kan hjælpe offentlige og private virksomheder til at styre sig igennem hele omstillingsprocessen til e-handel, siger Poul Hæstrup.
Det handler både om teknik, men også om forandring, effektivisering af indkøbsprocesser, strategi og udnyttelse af eksisterende indkøbsaftaler.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har tidligere meldt ud, at der vil være en værktøjskasse parat i januar, og det regner Poul Hæstrup med, at Ementor godt kan nå, på trods af den tilstundende jul.
Den Offentlige Indkøbsportal på Gatetrade går i drift
3. januar. le
fakta: Ementor
Ementor er datterselskab af norske Merkantildata. Den nordiske management- og IT-konsulentvirksomhed har ca. 1.200 ansatte i hele Norden. I Danmark er der 250 ansatte.
Billedtekst: - Kunderne vil kræve en effektiv omstillingsproces, der både realiserer konkrete forretningsmæssige fordele og tager højde for de blødere dimensioner i forandringsprocessen, siger Poul Hæstrup, direktør i Ementor.