Kvalitetsstyring betaler sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. november 2001.


Både virksomheder og offentlige institutioner kan drage fordel af at høre om hinandens
erfaringer inden for
IT-anskaffelser og større IT-projekter. Det er formålet med The Procurement Forum.

Hos Kommunernes Landsforening hilser kontorchef i IT- og Administrationsafdelingen, Jens Elmelund, det meget velkomment, at der den 21. november bliver stiftet en dansk afdeling af institutionen "The Procurement Forum".
- Det er meget glædeligt, for der er i høj grad brug for at øge erfaringsudvekslingen om IT-anskaffelser og styring af større IT-projekter. Det er et initiativ, KL gerne vil støtte, siger Jens Elmelund.
The Procurement Forum er et initiativ med udspring i kvalitetsstyringsarbejde i EU-regi. Formålet med at etablere afdelinger i flere og flere lande er at udbrede kendskabet til "best practise" og få standarder og værktøjer udbredt og forankret på den europæiske IT-markedsplads.
Og det kan der være god brug for, mener Jens Elmelund.
- KL er involveret i konsulentvirksomhed for kommunerne, så det er både noget vi kender behovet for, og noget vi beskæftiger os meget med, så vi vil være til stede ved stiftelseskonferencen, siger Jens Elmelund.
Behov for uvildighed
Hos BDO Consult i Herning bakker direktør Ole Overgaard også stiftelsen af et dansk erfaringsudvekslingsforum op. Ole Overgaard har en fortid som kvalitetsstyringsleder hos Lego og B&O, men hjælper nu virksomheder med forandringsprojekter, hvor IT også kan indgå.
- Der er et stort behov for et uvildigt institut. Jeg ser ofte IT-projekter kuldsejle, og det er tit, fordi leverandørerne har promoveret deres løsning i stedet for at se på virksomhedens behov, siger Ole Overgaard, der beskriver sig selv som en, der ikke har forstand på IT, men på processer.
- Vi gør typisk det, at vi ringer til tre-fire leverandører, og så tror vi på en af dem. Det kan man godt, siger de selv, men det er ikke altid min oplevelse. Det ville være fint med en uvildig auditør eller et sted at gå hen og høre, hvordan andre har gjort, siger Ole Overgaard.
Han har dog en del skepsis over for, om uvildigheden kan trives i en så stor institution som The Procurement Forum. Men han håber at blive positivt overrasket.
- Hvis en erfa-gruppe skal virke, så skal man være ærlig. Man kan spørge sig selv om ærlighedens kår, hvis der er mange store konkurrenter til stede. Der kan også være fare for, at de store leverandører prøver at løbe med billedet - eller at forandringsledelseskonsulenterne gør det, siger forandringsledelseskonsulenten.
Ole Overgaard anslår, at ni ud af ti IT-projekter bliver forsinkede.
Forsinkelser kan undgås
Kuren hos den succesfulde Århus-virksomhed Ressource Software Engeneering er en spiralmodel for systemudvikling, som virksomheden er ved at få kvalitetscertificeret.
Ressource er grundlagt i 1997 af Christian Dalsgaard og udvikler software til B&O Medicom, Grundfos, Danfoss, Radiometer og til industriel WAP, 3G mobilt internet med videre.
- Vi har valgt at få kvalitetscertificeret vores systemudviklingsmodel, fordi vi levererer til medico-branchen - og fordi det er bekvemt at henvise til, siger Christian Dalsgaard.
Han fortæller, at fordelene ved udviklingsmodellen, som er nærmere beskrevet på www.ressource.dk, er forudsigelige udviklingsprojekter, som holder tidsplanen, og som ikke indeholder skuffelser og overraskelser.
- Faktisk oplever vi, at metoden ligefrem kan forkorte tidsforbruget ved udviklingsprojekter, så vi sparer penge både ved det og ved at undgå overraskelser som for eksempel at skulle skrive kravspecifikationerne om både to og tre gange, siger Christian Dalsgaard.

Billedtekst: Christian
Dalsgaard er
administrerende
direktør for
Ressource software
Engineering, der
udvikler software til blandt andre B&O Medicom, Grundfos,
Danfoss og Radiometer.

Boks: The Procurement Forum til Danmark
Stiftelseskonference for The Procurement Forum i Danmark holdes på DTU den 21. november. Det er Jens-Peder Vium fra Innovation & Quality, der arrangerer. Yderligere oplysninger fås på www.procurementforum.org eller ved at sende en mail til: denmarkrc@procurementforum.org




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere