Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. november 2001.
SØGEORD: Leverandørerne skal sætte sig i indkøbernes sted, når de laver e-kataloger. Ellers kan indkøberne ikke finde varerne uden at have et fysisk katalog liggende ved computeren.
Det nytter ikke noget, at nogle leverandører stadig mener, at varebeskrivelse og varenummer blot er et nødvendigt onde, som skal stå på en faktura, for at der kan komme penge i kassen, mener indkøbskoordinator Bernt Overmark fra Roskilde Amt.
Hans udsagn skal ses i lyset af, at han har haft langt flere vanskeligheder end forventet med at lægge e-kataloger ind i indkøbssystemet Rakat i eftersommeren 2001 forud for fem amtslige institutioners pilotfase med Rakat, som startede 1. oktober.
- Det er søgeordene, der er det store smertensbarn i e-katalogerne. Leverandørerne har simpelthen ikke sat sig godt nok ind i, hvordan en indkøber arbejder, og hvilke ord der skal kunne søges på, siger Bernt Overmark.
Han har 17 års erfaring med amtslige indkøb, og al den erfaring gør han meget for at få med i Rakat-løsningen.
- Dels synes jeg, e-indkøb er spændende, men min overordnede dagsorden er, at med e-indkøb kan jeg få indkøberne til automatisk at bruge de aftaler, vi har med vores leverandører. Det er her den store besparelse ligger, siger Bernt Overmark.
Han henviser til Accenture-beregninger, som siger, at 50 procent af besparelsen ved e-indkøb ligger i en bedre udnyttelse af indkøbsaftaler og en deraf følgende bedre forhandlingsposition ved fornyelse af aftaler. 30 procent af de forventede besparelser kommer fra øget ledelsesfokus på indkøb, også kaldet "kompetent organisation". Kun 20 procent af besparelserne kommer fra simple processer som bestilling, indtastning, faktura-modtagelser og så videre.
Integration - og bleer
Hos Rakat har man prioriteret at få integrationen til leverandørernes ordresystemer på plads, før integrationen til indkøbernes indkøbssystemer - og før man stiller store krav om standarder for e-kataloger.
- Det er meget vigtigt, at leverandørerne også får nogle fordele, de kan mærke. Alle skal have en gevinst, for Rakat er et samarbejde. Det giver leverandørerne en reel besparelse at få ordrerne direkte ind i deres systemer. Den besparelse forventer vi så, at de deler med os, så vi får bedre rabatter - mens de også selv kan mærke rationaliseringsgevinsten på bundlinien, siger Bernt Overmark.
Men lige nu gælder det smertensbarnet, nemlig de vanskeligheder leverandørerne har med at tage deres e-kataloger ud af deres egne systemer og gøre dem operative for Rakat-brugerne.
- Leverandørerne må blive bedre til at sætte sig i indkøberens sted. En indkøber, der ikke kan se i e-kataloget, om bleer er til voksne eller børn, mister hurtigt tålmodigheden. Og har indkøberne først haft et par negative oplevelser med e-indkøb, så har jeg frygtelig svært ved at slæbe dem hen foran computeren igen, siger Bernt Overmark.
Johan Bjørling fra Officient bekræfter, at leverandørernes manglende eller mangelfulde e-kataloger indtil nu har været en stor barriere for e-handel, men han forudser også, at barrieren står for fald.
- Jeg synes, IT-industrien, som Officient selv er en del af, har svigtet ved at være for dårlige til at oplyse leverandørerne om de muligheder, de har for at bruge et godt e-katalog til at erobre markedsandele, siger Johan Bjørling, Officient.
fakta: Rakat
Rakat, e-handelsløsningen til offentlige indkøbere (se www.rakat.dk), er udviklet af Roskilde Amt og Comcare i samarbejde med leverandører, indkøbere og softwareleverandører. Rakat har fået en halv million kroner i udviklingsstøtte fra IT- og Forskningsministeriet og Den Kommunale Momsfond.
I øjeblikket er antallet af tilsluttede kommuner 32 og heraf er de 13 gået i gang med at bruge e-kataloger. De tilsluttede institutioner handler i Rakat på deres allerede eksisterende aftaler med de tilsluttede leverandører.
I Roskilde Amt er de fem pilotinstitutioner Greve Gymnasium, Roskilde Katedralskole, Himmelev Behandlingshjem, ITC i Køge og Amtscentret for Undervisning. Der er lige nu 17.000 varenumre fra 15 leverandører og i næste uge 30.000 varenumre fra 20 leverandører i e-katalogerne.
