Artikel top billede

Er Ray Ozzies exit godt eller dårligt nyt for Microsoft?

Ray Ozzies farvel til stillingen som chefsoftwarearkitekt hos Microsoft kan gå hen og blive en svær udfordring for selskabet.

Computerworld News Service: I går kunne Steve Ballmer offentliggøre nyheden om, at Microsofts Ray Ozzie planlægger at fratræde sin stilling som chefsoftwarearkitekt.

Det markerer slutningen på en femårig periode, hvor Ray Ozzie har hjulpet virksomheden med omlægningen til cloud computing og med at udvikle Windows Azure.
 
Detaljerne i forhold til Ray Ozzies fratrædelse er stadig noget vage.

Steve Ballmer skriver kun, at Ray Ozzie vil "forblive i virksomheden i overgangsperioden, mens han hjælper arbejdsholdene videre og tager sig af igangværende, strategiske projekter i organisationen," og at han vil "forblive ombord i et stykke tid."
 
I overgangsperioden vil Ray Ozzie skulle fokusere på Microsofts underholdningsprodukter, skriver Steve Ballmer.

Ray Ozzies planer er ukendte indtil videre, og Steve Ballmer fortæller, at Microsoft ikke regner med at erstatte ham.

Hvordan vil vi huske Ozzie?

Men hvad bliver Ray Ozzies arv i Redmond? Og hvilken effekt vil det få på Microsofts image?
 
Brancheanalytikere er enige om, at Ray Ozzie har haft stor indflydelse på Microsofts nye fokus på cloud computing.
 
Ray Ozzies visionære tekst "Internet Services Disruption memo" fra 2005 bliver generelt anset for at markere et vendepunkt i Microsofts historie, hvor virksomheden valgte i højere grad at fokusere på annoncebaserede services og software.
 
De produkter, der kom ud af det, var for eksempel Windows Live-pakken, online-versioner af Exchange og SharePoint, Office Web Apps og, selvfølgelig, Windows Azure platform-as-a-service.
 
Men analytikerne er uenige om, hvilken indflydelse Ray Ozzies afgang vil få på Microsoft.

Hans fratrædelse kan måske tolkes som et tegn på, at Microsoft har fejlet i forsøget på at erstatte Bill Gates, men på den anden side kan det måske ses som et signal om, at Microsofts cloud-tilbud nu er rodfæstede nok til, at Ray Ozzie trygt kan forlade projekterne. 
 
Eller måske har Microsoft bare ikke brug for en chefsoftwarearkitekt længere. Der er i hvert fald ingen planer om at erstatte ham.
 

Ingen efterfølger til Bill Gates

Den erfarne tech-analytiker Roger Kay, som er president for analysefirmaet Endpoint Technologies, forudser, at det vil blive et problem for Microsoft at stå uden chefsoftwarearkitekt.

Men værre er det, at Microsoft netop har mistet den mand, der skulle have udgjort Bill Gates' erstatning.
 
Mens Bill Gates formåede at få den rigtige ide på præcis det rigtige tidspunkt i historien, og selv om "ingen kan fylde hans sko," så demonstrerer Ray Ozzies afgang, at Microsoft ikke formår at holde fast i de bedste og de skarpeste hjerner, siger Roger Kay.
 
"Microsoft vil skulle overbevise folk om, at virksomheden stadig kan fungere som leder inden for teknologisk innovation," siger Roger Kay.
 
Rammer selskabets image?
Wes Miller, som er vice president hos det uafhængige analysefirma Directions on Microsoft, er enig i, at tabet af Ray Ozzie vil få negativ effekt på Microsofts image. I et år hvor adskillige ledende profiler har forladt virksomheden, udgør Ray Ozzie det største tab.
 
"Året har bestemt budt på et betydeligt antal fratrædelser fra prominente personer," siger Wes Miller. "For eksempel Bill Veghte, Mike Nash, Stephen Elop, J Allard og Robbie Bach. Men nu hvor virksomheden selv har kørt Ray Ozzie i stilling som erstatning for Bill Gates, så siger det selvfølgelig en del."
 
Alligevel mener Wes Miller, at Ray Ozzies afgang er et signal om, at virksomheden tror på, at både Windows Azure og de andre cloud-produkter kan trives uden ham.
 
"Jeg tror, at Microsoft sammen med Ray Ozzie prøver at signalere, at selskabet er klar til at tage skridtet mod cloud computing fuldt ud, og at det allerede har et stærkt tilbud i Azure," siger Wes Miller.

"Når det kommer til innovation inden for cloud computing, så tror jeg ikke, at Ray Ozzies afgang vil få nogen negativ effekt," fortsætter han.
 
Selv om Steve Ballmer fastslår, at der ingen planer er om at erstatte Ray Ozzie - en beslutning, der vil lægge endnu mere vægt på Steve Ballmers egne skuldre, vurderer Wes Miller - spekulerer den erfarne Microsoft-iagttager og blogger ved ZDNet, Ed Bott, i et blogindlæg på, om virksomheden overhovedet har behov for en chefsoftwarearkitekt.
 
Udover det faktum, at Ray Ozzie, der beskrives som en intellektuel troldmand men også som et meget indelukket menneske, har været næsten "usynlig, som virksomhedens ansigt udadtil," skriver Ed Bott, så er det "måske meget godt, at der ikke er planer om at finde en ny mand i rollen."
 
Hvorfor? Ed Bott mener, at de fleste af Microsofts skuffelser er opstået, fordi virksomheden fokuserer for meget på de store ideer med vægt på arkitektur og for lidt på arbejdet med rent faktisk at få bygget projekterne.
 
"Måske har Microsoft i virkeligheden mere brug for folk, der kan bygge end for en ny arkitekt," skriver Ed Bott.
 
Oversat af Marie Dyekjær Eriksen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere