Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Mobilselskabet 3 sikrer sig omstridt 4G-licens

IT- og Telestyrelsen oplyser tirsdag, at mobiloperatøren 3 er eneste budgiver i kampen om en ledig 4G-tilladelse.

Nu er det afgjort.
 
Mobilselskabet 3 løber af sted med den ledige tilladelse til at udbyde mobilt bredbånd i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet.

IT- og Telestyrelsen havde planlagt en auktion for de to frekvensbånd sidst i denne måned, men den tidligere annoncerede auktion udebliver. 3 er nemlig det eneste selskab, der har tilmeldt sig auktionen.
 
"Da der ikke er andre tilmeldte til auktionerne, vil IT- og Telestyrelsen udstede både 900 megaertz-tilladelsen og 1800 megahertz-tilladelsen til Hi3G Denmark ApS (3, red.), såfremt selskabet betaler tilladelsespriserne," skriver IT- og Telestyrelsen i en pressemeddelelse.
 
Dermed får 3 mulighed for at udbyde mobilt bredbånd i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Førstnævnte er især interessant for udkantsområder, fordi antenner kan række længere i dette frekvensbånd. Dermed kan teleselskabet billigere udbygge mobilnet i tyndt befolkede områder.
 
Betaler minimumspris
Prisen for licenserne er sammenlagt 12 millioner kroner, hvilket er den minimumspris, som IT- og Telestyrelsen tidligere har fastsat.
 
"Den realistiske minimumspris og det faktum, at vi ikke skal ud i en fordyrende auktion betyder, at vi som teleselskab kan koncentrere os om at gøre det, vi er bedst til og helst vil - nemlig at have fokus på skabe det bedste mobilnetværk for danskerne," siger administrerende direktør Morten Christiansen fra 3 i en pressemeddelelse.
 
Tilladelsen har været meget omstridt, fordi IT- og Telestyrelsen inddragede frekvensblokke i båndene fra Telia og TDC uden at give kompensation.
 
Styrelsen fandt det nødvendigt at inddrage frekvensblokkene, fordi det ifølge styrelsen ville være konkurrenceforvridende, hvis 3 ikke fik mulighed for at skaffe sig frekvensblokke i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Omfordelingen er blevet kaldt refarming.
 
Telia og TDC var blevet tildelt frekvensblokkene, før 3 kom ind på det danske telemarked. Dengang var de låst til traditionel mobiltelefoni, men fra næste år kan de også bruges til mobilt bredbånd. Eksempelvis via LTE-teknologien, som af mange betegnes som 4G.

Desuden har Telenor kritiseret, at minimumsprisen blev sat til 12 millioner kroner. Det var ifølge Telenor næsten en foræring og misvisende i forhold til, hvad Telenor, TDC og Telia for nylig betalte for frekvenser i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet. De betalte hver mere end 300 millioner kroner.

Det har ikke været muligt for TDC, Telia og Telenor at byde ind, fordi de i forvejen sidder inde med blokke i de nævnte frekvensbånd.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere