Artikel top billede

HP på vej med smartphones med Palms styresystem

HP købte Palm tidligere på året, og nu annoncerer selskabet de første enheder med styresystemet WebOS, som Palm aldrig formåede at gøre til en succes.

Palms WebOS så godt ud, det fungerede perfekt og var i det hele taget et oplagt bud på en værdig konkurrent til de fremadstormende smartphone-styresystemer fra Apple og Google.

Alligevel floppede Palms produkt fælt, og det forstærkede den krise, selskabet allerede befandt sig i - og endte med at HP i april købte Palm i april måned for 6,5 milliarder kroner.

Kort tid efter meddelte selskabet, at WebOS skulle gøre det muligt for HP at levere "en unik og stærk oplevelse til kunderne på smartphones og andre mobilitets-produkter."

Nu er der så sat en konkret tidshorisont på WebOS-udrulningen.

"Næste år vil du se os komme med nye telefoner," fortæller Senior Vice President Eric Cador ifølge Reuters.

Med købet af Palm kan HP skyde genvej til den markante vækst på smartphone-markedet, har IDC tidligere vurderet over for Computerworld.

"Endnu mere vigitgt er det, at vi fik webOS," siger Eric Cador til Reuters og peger på, at netop Palms intellektuelle rettigheder var ekstremt vigtige i handlen.

Mission impossible?

Det var i juni 2008, at Palm - en af de absolutte smartphone pionerer - forsøgte sig med et comeback i form af smartphonen Palm Pre og det tilhørende WebOS-styresystem - begge dele blev generelt positivt modtaget af anmelderne, men lige lidt hjalp det altså.

HP, der tidligere uden større held har forsøgt at få en ordentlig del af smartphone-markedet, kommer dog med de webOS-baserede telefoner i en tid, hvor konkurrencen er ualmindelig hård.

Og PC-giganten skal ikke ligefrem regne med en lodret smartphonevækst, fortæller teleanalytiker Nick Jones fra Gartner til ZDNet.

"WebOS er en god håndsæt-platform, ikke mindst i forhold til brugervenlighed, med dens markedsandel er faldet til stort set at være usynlig. Under en procent af de smartphones, der blev solgt på verdensplan i Q2 2010, var WebOS-enheder," siger Nick Jones.

Problemet er, forklarer Nick Jones, at WebOS med den lave markedsandel, ikke er en speciel attraktiv platform for udviklerne.

Derfor bliver HP nødt til at kickstarte økosystemet og overbevise udviklerne om, at netop denne platform er værd at beskæftige sig med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer