Artikel top billede

Økonomidirektør og it-ansvarlig i ISS, Flemming Bendt, understreger, at de 9.200 medarbejdere i koncernen har vidt forskellige behov, når det kommer til telefoni.

ISS-direktør: Vi skal af med vores fastnettelefoner

Rengøringsselskabet ISS' danske afdeling spenderer hvert år et tociftet millionbeløb på telefoni. Fremtiden kan meget vel byde på ren mobiltelefoni.

Læs også:

Hvor længe holder du fast i fastnettelefonen?

Fastnettelefonen er en sejlivet fætter

For Flemming Bendt, CFO og it-ansvarlig i ISS Danmark, er telefoni interessant på flere måder.

For det første er telefonsamtaler en nødvendig del af dagligdagen hos servicevirksomheden, der alene i Danmark tæller 9.200 medarbejdere rundt omkring i alle afkroge af landet.

For det andet er telefoni-budgettet på et to-cifret millionbeløb om året, og derfor er der også tale om et vist besparelsespotentiale.

"Det er klart, at det er noget, der kan spares på," siger Flemming Bendt.

Han forklarer dog, at det ikke bare er et spørgsmål om kroner og øre. Det handler også om, at han eksempelvis ringer til undertegnede fra en fastnettelefon frem for fra en mobil, fordi han sidder på sit kontor.

"Men behøver jeg virkelig have to telefoner? Det er uhensigtsmæssigt. Og så er der også vedligeholdelsen og driften af vores fastnettelefoni og omstillingscentralen. Det kræver nogle ressourcer og noget vedligeholdelse, som dybest set er unødvendigt," forklarer han.

Fastnettet forsvinder snart

Før sommerferien valgte ISS at skifte fra TDC som telefoni-leverandør, og i stedet for den danske kobber-konge faldt valget på den norske telegigant Telenor, der fokuserer på mobiltelefoni og bredbånd.

"I den forbindelse er vi nu i gang med at kigge på noget flat rate og device management. Næste skridt er helt klart, at vi kommer til at kigge på en business case omkring IP- og mobiltelefoni," forklarer Flemming Bendt.

I dag har ISS Danmark cirka 2.300 mobiletelefoner, men det forventes, at det antal vil stige i de kommende år.

"Jeg ved ikke, om det måske kan være hensigtsmæssigt at have en kombination af mobiltelefoner og IP-telefoni. Det er vi ved at kigge på, men det er oplagt, at det er den vej, vi skal. Vi skal af med vores fastnettelefoner," siger Flemming Bendt.

På vej med business case

Økonomidirektøren forklarer, at de 9.200 medarbejdere har vidt forskellige behov, når det kommer til telefoni. Der er naturligvis mange servicemedarbejdere, der befinder sig ude hos kunderne, og som ifølge Flemming Bendt ikke har behov for en telefon.

"Så har vi vores serviceledere, der er hos vores kunder. De har ikke et fast kontorsted og har derfor kun en mobiltelefon. Derudover har vi cirka 70 lokationer rundt omkring i landet, hvor der er fastnettelefoner.

"Blandt andet på vores hovedkontor, hvor vi vel sidder en 300-400 mennesker, som alle har en fastnettelefon, samtidig med at en stor del også har en mobiltelefon."

Flemming Bendt føler sig overbevist om, at fastnettet i ISS vil dø før eller siden, men han er noget mere tilbageholdende med at konkludere, om fremtiden så bliver ren mobiltelefoni eller en blanding af IP- og mobiltelefoni.

"Det må vores undersøgelser og business casen vise. Det er den vej, det går, og vi begynder at kigge på business case her i år, og den skal så effektueres på et eller andet tidspunkt til næste år, hvis vi kan nå frem til noget, der hænger sammen. Det regner vi med, at vi kan," siger han.

Læs også:

Hvor længe holder du fast i fastnettelefonen?

Fastnettelefonen er en sejlivet fætter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere