Artikel top billede

Open source-forening hylder Composite-beslutning

Foreningen af Open Source Leverandører mener, at Composites nye open source-initiativ blåstempler forretningsmodellen bag den åbne kildekode.

Læs også: Etableret dansk CMS-leverandør går open source

Foreningen af Open Source Leverandører byder Composite velkommen og mener, at virksomhedens open source-initiativ blåstempler forretningsmodellen bag den åbne kildekode.

Softwarehuset Composite har besluttet at forvandle virksomhedens veletablerede CMS-system Composite C1 (Content Management System) til et open source-produkt.

Fremover kan enhver få adgang til kildekoden bag C1, og det er et initiativ, som begejstrer Foreningen af Open Source Leverandører.

"Det er meget glædeligt og viser, at den her forretningsmodel, som vi andre har arbejdet med i 10-12 år, fanger an. Kunderne forstår den, og det er godt, at Composite har lagt alle æggene i den her open source-kurv," siger Morten Kjærsgaard, der er formand for open source-leverandørerne i Danmark (OSL) og direktør i softwarehuset Magenta.

Composite er bestemt ikke nogen filantropisk virksomhed og forærer kun sin kildekode væk, fordi selskabet er overbevist om, at det også økonomisk er en god idé.

Sådan tjener du pengene

Morten Kjærsgaard fra OSL forklarer her, hvordan man bærer sig ad med at tjene penge på sin gratis software:

"Hvis du er dygtig, så kan du selv udvikle og lancere og laver selv installationen. Derudover kan mange også selv står for first og måske også second level support, men hvis du skal ind i maven på systemet, så skal du have fat i modervirksomheden. Hvis Composite har skruet det her rigtigt sammen, så har virksomheden muligvis 500 installationer om fem år. Godt nok vil måske kun de 100 være dets egne, men summen ender med at blive attraktiv, fordi der helt sikkert kommer henvendelser fra mange udviklere rundt omkring, som skal bruge hjælp til et eller andet."

Han tilføjer, at hvis ikke man lige er blandt de 100 bedste udviklere i verden, så kan man ikke selv rode med kildekoden på sådan en CMS-løsning uden assistance.

Måske har man brug for at få løsningen til at spille sammen med forskellige integrationsværktøjer eller noget lignende.

"Og hvis de, som har udviklet systemet, fortsætter med at udvikle på det og holde sig skarpe på den udvikling, så står de stærkt, når nogen behøver hjælp til at komme ind i de centrale dele af systemet," siger Morten Kjærsgaard.

Læs også: Etableret dansk CMS-leverandør går open source

Afgørende med licensen

Læs også: Etableret dansk CMS-leverandør går open source

Morten Kjærsgaard understreger, at hvis målet for Composite er en stor brugerkreds og innovation udefra, så er det af meget meget stor betydning, hvilken licens den får lagt C1 på.

"Der skal være en fordel for udviklerne i at udvikle på produktet. Som udvikler skal du have adgang til og mulighed for at distribuere kildekoden," siger Morten Kjærsgaard.

Han understreger, at det er afgørende vigtigt med en licens, hvor
virksomheden ikke beholder hånd og halsret over koden og mener, at Composite bør være glad for at have it-advokat Martin von Haller Grønbæk med til at rådgive sig omkring licensforholdene.

"Licensen er af afgørende betydning, og der ér typisk ikke den store forståelse for open source, når man kommer fra den lukkede verden," siger Kjærsgaard.

[b]Læs også: Etableret dansk CMS-leverandør går open source

[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren