Verdens tyndeste LCD-tv

40 tommer, kabel-frit og 9,9 millimeter slankt på det tyndeste sted. LCD-tv'et Bravia ZX1 fra Sony lyder lovende og er ifølge producenten verdens tyndeste LCD-tv. Desværre må du vente til januar med at få fingre i fladskærmen.

Verdens tyndeste tv kalder Sony det nye Bravia ZX1, og det ser også meget smalt ud. Sølle 9,9 millimeter er det på det tyndeste sted (ingen oplysninger om tykkelsen på det tykkeste sted…).

De 9,9 millimeter er dog en del mere end de tre millimeter, som Sonys første OLED-fjernsyn måler i tykkelsen. Men der er selvfølgelig også tale om en anden teknologi.

Bravia ZX1 er på 40 tommer og er kabelfrit. Fjernsynet har en separat mediemodtager, der trådløst sender signaler til det tynde tv.

Teknologien hedder Bravia 1080 Wireless, og mediemodtageren kan gemmes i for eksempel et skab og stadig modtage signaler fra fjernbetjeningen og sende signaler til tv'et.

Modtageren kan modtage stort set alt HD-indhold fra antenner eller kabel takket være en integreret MPEG4 AVC-HD2 tuner samt tunere af typen DVB-T og DVB-C3.

ZX1 har blandt andet fire HDMI-indgange, og fjernbetjeningen kan bruges til andre kompatible enheder som for eksempel en Blu-Ray afspiller.

Fjernsynet kan hænge på væggen - beslag følger ikke med - eller stå på en stander. Bravia ZX1 kommer til januar, og prisen er endnu ukendt.

Men har du en fornemmelse af, at det bliver lidt for dyrt for dig, så er der jo andre muligheder.

Konkurrent vil også være verdens tyndeste

Philips er i øvrigt parat til at give Sony kamp til stregen, når det gælder om at producere supertynde LCD-tv. På IFA-messen fremviste Philips nemlig en model, der er otte millimeter "tyk". Altså mindre end Sony. Men der er tale om en prototype og ikke et fuldt færdigt produkt.

Mon ikke begge producenter skynder sig tilbage til høvlebænken for at gøre deres respektive fjernsyn endnu tyndere, så de kan tage kampen op igen til januar, når den store forbrugerelektronikmesse CES afvikles i Las Vegas.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis