Artikel top billede

Larry Ellison præsenterer sin vision om en skalerbar, intern cloud-maskine. Foto: Oracle/Hartmann Studios (Foto: © Hartmann Studios Inc /)

Oracle stopper dataskyen ned i én stor kasse

Oracle fortsætter med at pumpe færdigkonfigurerede powermaskiner ud til kunderne. Nu er selskabet klar med en færdigsyet cloud-løsning i én maskine.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt.

Sådan sagde den forhenværende danske socialdemokratiske statsminister Jens Otto-Krag, og det kan verdens sjetterigeste mand, Oracle-stifter og -direktør Larry Ellison åbenbart tilslutte sig.

For Oracle-bossen har i adskillige år hånet begrebet cloud computing som en genindpakket version af internettet, der blot skulle sælges som gammel vin på nye flasker.

"Er cloud-computing noget gammelt og en rebranding af internettet, eller er det reelt nyt og innovativt," spurgte Larry Ellison retorisk i sin åbningstale på Oracle-konferencen Open World 2010, der bliver afholdt i San Francisco i denne uge.

Og den rapkæftede Oracle-chef, der har siddet ved roret i selskabet siden stiftelsen i 1977, havde naturligvis selv et svar klar ud fra en komparativ analyse af to virksomheder, der har en meget forskellig tilgang til markedet, selv om de begge kalder sig cloud-selskaber.

"Salesforce.com har været på banen i 10 år og der er ikke meget nyt over det forretningskoncept med leje af applikationer over nettet. Men Amazon derimod har indbygget elasticitet og skalerbarhed ind i deres infrastruktur, og det kalder jeg nytænkning," gjaldede Larry Ellison, inden han præsenterede Oracles eget bud på cloud-løsning ud fra selskabets relativt nye cloud-strategi med interne skyer.

Skyen i én maskine

Exalogic er navnet på Oracles cloud-produkt. Det er i lighed med dets datawarehouse-server med det enslignende navn, Exadata, en samlet maskine bygget af hardware og software, der skal håndtere selskabets interne cloud.

Mere specifikt er en fuldt udrustet Exalogic-cloudserver bygget op af 30 mindre Sun-servere i en hardware- og software-kombination, som vi givetvis vil se meget mere til, efter Oracle i januar endelig fik papir på hardware-specialisterne fra Sun (Oracles nye slogan er: Software. Hardware. Complete).

"Exalogic minder i høj grad om rack computing, hvor mange selvstændige maskiner simulerer én stor server," lød det fra Larry Ellison, inden han fortalte, at Exalogic kan håndtere over en million net-forespørgsler i hvert sekund.

"Med Exalogic kunne en virksomhed på den måde hoste hele Facebook, hvis man var interesseret i det," sagde en tydelig stolt Larry Ellison om Oracles nye maskine, der koster omkring seks millioner kroner.

Han skyndte sig dog at tilføje, at en virksomhed nok burde starte med en kvart udbygget Exalogic.

"Siden kan man så altid tilføje flere små servere, hvis du skal bruge mere processorkraft eller kapacitet," sagde Larry Ellison.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere