Artikel top billede

Portræt: Mobilen er VVS-mandens universalværktøj

Morten Andreasen anvender sin mobiltelefon til at registrere tid- og vareforbrug samt fakturere sine kunder. Den og en pc hjemme på kontoret er tilstrækkelig it til en-mands-virksomheden. Se her hvordan du gør.

VVS-manden Morten Andreasen, der driver VVS-firmaet MA VVS, har ikke de store it-behov. En pc og en mobiltelefon er med til at dække hans behov.

Han er specielt glad for sin Nokia 5800, som er "en lille computer".

Mobiltelefonen som lille computer

"Jeg har ikke brug for meget andet end min pc på kontoret, når der skal skrives regninger og bogføres samt skrives tilbud. Ude i marken har jeg så min telefon. Det er en lille computer i sig selv. Ellers har jeg ikke det store it-behov," siger Morten Andreasen.

Selv om han nogle gange anvender sin pc til at skrive fakturaer, sker faktureringen normalt ude hos kunderne.

Det sker ved hjælp af "den lille computer" og systemet iBill.

Ved hjælp af iBill registrerer Morten Andreasen tids- og vareforbrug, og når arbejdet er afsluttet, trykker han send på mobiltelefonens iBill-program. Programmet på mobiltelefonen kommunikerer med det bagvedliggende iBill-system, der sørger for at sende en faktura til kunden som en email med vedhæftet pdf-fil eller som en e-faktura. Alternativt sendes fakturaen som almindelig mail til kunden. 

Det er de større arbejdsopgaver, som Morten Andreasen fakturerer hjemme på kontoret i Brabrand.

"Lidt større sager fakturerer jeg gerne på pc'en, når jeg kommer hjem. Hvis der er 77 varenumre, jeg skal plotte ind, gør jeg det på en større skærm frem for at gøre det via mobiltelefonen. Men ved de små serviceopgaver, hvor jeg er ude at skifte en vandhane eller et eller andet, kan man hurtigt lave en afsluttet sag og så fakturere," fortæller Morten Andreasen.

Bekendt var med til at starte mobilfakturering

Det var via en bekendt, der var med til at starte iBill, at Morten Andreasen blev introduceret til systemet.

"Jeg startede i maj måned sidste år med at anvende systemet som led i et forsøgsprojekt. Der er løbende kommet forbedringer, i starten var der lidt opstartsvanskeligheder med forskellige features, der skulle med i programmet," fortæller Morten Andreasen.

Sammen med et par andre virksomheder, der deltog i forsøgsprojektet, kom Morten Andreasen med forslag til forbedringer af systemet, og i dag fungerer iBill fint efter Morten Andreasens vurdering.

Fordelen? Tid - og tid er penge

"Hvad fordelen er? Tid - og tid er penge," svarer Morten Andreasen på spørgsmålet om, hvad fordelen er ved iBill-systemet.

iBill giver mulighed for, at Morten Andreasen altid husker at fakturere sine kunder, og tiden, der anvendes til fakturering, er væsentligt mindre, end før han anvendte iBill.

"Når man er ude hos en kunde som en boligforening med en masse små sager, kan jeg få dem faktureret med det samme. Førhen kunne der godt gå en uge eller to, før du fik skrevet fakturaen. Så kunne der være noget, der glippede, når man skulle sidde og huske tilbage, hvad man havde brugt" siger Morten Andreasen, der også fremhæver muligheden for at få sendt fakturaer med det samme.

Uploadede selv varenumre og kunder

I dag har han via mobiltelefonen adgang til de fleste produkter, han anvender i sin dagligdag. De mest almindelige varer er blevet uploadet til iBill-systemet sammen med Morten Andreasens kundekartotek.

"Jeg fik et udtræk af varenumre fra min grossist. Der er noget der ligner 50.000 varenumre. Jeg kunne se, hvilke der bliver brugt mest, så dem lagde jeg op i systemet. Der er ingen grund til at have allesammen i systemet," siger Morten Andreasen, der selv sørgede for at opdatere iBill-systemet via internettet.

"Det var nemt nok. Jeg lagde en CD-rom i computeren, og så blev de uploadet via web-delen. Der er vel 3.000-4.000 varenumre, der er adgang til fra telefonen," siger Morten Andreasen.

Backup? ja, det burde jeg vel

Morten Andreasen tager ikke backup af sin pc, men overvejer at anvende online-backup.

"Backup? Det gør jeg faktisk ikke. Det burde man måske?" lyder svaret, da Business Center spørger, hvordan han tager backup af pc'en.

Da Business Center foreslår online-backup, vil han overveje det som en mulighed.

"Online-backup? Så kan man smide det op på nettet? Det kan da godt være, at jeg skal se på det."

Hvad sker der hvis du mister din mobil? Har du været ude for det?

"Mister telefonen? Har ikke været ude for det. Hvis det sker, må jeg få en ny telefon. Du har jo hele tiden de data, du gemmer, liggende oppe på webdelen også, så der er ingen data, der går tabt," siger Morten Andreasen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere