Artikel top billede

Mark Hurds timeløn i Oracle: 26.000 kroner

Oracle-chef Larry Ellison er særdeles rundhåndet, når det gælder aflønning af tidligere HP-boss Mark Hurd. Hans timeløn kommer til at ligge på samme niveau som din månedsløn.

HP's tidligere topchef, Mark Hurd, får ingen problemer med at betale sin husleje og dagligdagens indkøb, hvis han altså får lov til at tiltræde i stillingen som ny daglig leder af Oracle.

Mark Hurd står nemlig til at modtage ikke mindre end 65 millioner kroner i årsløn af Oracle, der forsøger at ansætte ham som ny topchef.

Det bringer ham op i den absolutte superliga i teknologi-verdenen, når det gælder aflønning.

26.000 kroner i timen

Holder Mark Hurd to ugers ferie om året samt fri hver weekend, betyder lønaftalen, at han får godt 263.000 kroner i løn om dagen.

Med en arbejdsdag på 10 timer vil det dermed udløse en timeløn på godt 26.000 kroner.

Af de 65 millioner kroner er de 5,5 millioner kroner fast løn, mens resten består af forskellige bonusordninger.

Mark Hurd blev fornylig fyret fra sin stilling som øverste chef i HP på grund af en afpresningssag med seksuelle undertoner.

Han fik dog ikke lov til at gå ledig i mange dage, før Oracle-ejer Larry Ellison, som Mark Hurd spiller tennis med, henvendte sig med et godt job-tilbud.

Det har nu fået HP til at sagsøge Mark Hurd, fordi selskabet frygter, at han vil kunne udnytte sin omfattende viden om HP i en konkurrencesituation mod selskabet.

Oracle har allerede bevæget sin ind som direkte konkurrent til HP med selskabets opkøb af Sun sidste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere