Artikel top billede

Server-opvarmede kontorer er en klar win win

Nyt energivenligt kontorbyggeri bliver opvarmet alene ved hjælp af overskydende varme fra serverrummet. Det skåner miljøet, men har også andre store fordele.

Jylland er netop blevet beriget med landets første kontorbyggeri, der lever op til kravene i lavenergiklasse 2015.

Det er energiselskabet EnergiMidts nye administrationsbygning i Silkeborg, der lever op til de strenge miljøkrav, der blandt andet betyder, at der maksimalt må forbruges 41,2 kWh per kvadratmeter om året.

Og det lever den nye administrationsbygning til fulde op til. Faktisk er det årlige energiforbrug endt på 27,1 kWh per kvadratmeter.

Det har blandt andet kunnet lade sig gøre ved at genanvende den overskydende varme fra energiselskabets serverrum til at opvarme bygningen. Og det er slet ikke nødvendigt at benytte andre varmekilder end virksomhedens servere.

"Faktisk producerer vores servere mere varme, end vi har brug for," fortæller Gitte Thybo, der er chef for energirådgivning hos EnergiMidt.

Hun forklarer, at hvor man normalt har et køleanlæg siddende inde i serverrummet, har serverrummet hos EnergiMidt et kølegulv.

Det betyder, at serverne bliver afkølet ved hjælp af kolde luftstrømme, der hentes ind udefra og ledes op igennem rummet.

På vejen op bliver luften opvarmet af serverne, og den varme luft bliver samlet ind i en ventilationskanal, der ender i en varmeveksler, der opvarmer husets radiatorer.

Ingen risiko for oversvømmede serverrum
Udover de åbenlyse økonomiske miljømæssige fordele, så er det faktisk også en stor fordel for it-systemernes driftsikkerhed at fyre op ved hjælp af servervarme.

"En kæmpe fordel med vores serverkøling er, at vi ikke har nogen væsker i kølerummet. Der er ingen kølevæsker, der kan springe læk og ødelægge serverne. Der er kun luft," forklarer Gitte Thybo.

I alt bliver lige knap 5.000 m2 kontorlokaler fordelt på tre etager opvarmet ved hjælp af virksomhedens servere, som udover at betjene 600 medarbejderes daglige it-behov, også leverer fiberbredbånd til 30.000 mennesker. I alt har EnergiMidt en serverpark med et energiforbrug på 100 kW.

"Hele hosting-centralen til vores fibernet står også i vores kælder, og det er selvfølgelig derfor, vi har serverkapacitet nok til at opvarme hele huset," fortæller Gitte Thybo.

Men mindre kan også gøre det. Blandt andet er det muligt at supplere servervarmen med jordvarme.

"Det er selvfølgelig nemmest, når man bygger nyt - der er det jo udelukkende et spørgsmål om at tænke i de her baner. Men i teorien er det noget, alle kan gøre ved hjælp af lidt ombygning," siger Gitte Thybo.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere