Artikel top billede

Formanden for Dansk IT, Klaus Kvorning Hansen, præsenterede i dag 2010-udgaven af "IT i Praksis". Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Bestyrelser uden it-viden koster kassen

Bestyrelsens indsigt i it er afgørende for effekten af it-investeringer. IT i Praksis er på gaden for 15. gang med godt nyt fra den private sektor.

I hver fjerde af de danske virksomheder, der får mest ud af deres it-investeringer, er bestyrelsen i høj grad involveret i de største it-investeringer. Og regner man de bedste virksomheder med, hvor bestyrelsen i nogen grad er involveret, er procenten 75.

Det viser 2010-udgaven af "IT i Praksis", der i år også har kigget på den absolutte topledelses engagement i it-governance. Udover spørgsmål i den brede undersøgelse, har teamet bag "IT i Praksis" været ude at foretage kvalitative interview med bestyrelsesformænd i de tungeste bestyrelser.

"Bestyrelsesformændene i disse tunge bestyrelser anerkender, at der er behov for teknologi-indsigt i bestyrelseslokalet," siger Ejvind Jørgensen. Han er chef for markedsudvikling hos Rambøll Management Consulting, der laver undersøgelserne bag "IT i Praksis" som udgives i samarbejde med interesseorganisationen Dansk IT.

Kan koste dyrt

I Dansk IT mener formanden, Pensam-direktør Klaus Kvorning Hansen, at mangel på it-forståelse i bestyrelseslokalet koster dyrt.

"Et professionelt bestyrelsesmedlem har blik for, hvad it kan bidrage med, og bliver ikke forskrækket over at skulle forstå, hvad it-chefen taler om," siger Klaus Kvorning Hansen og fortsætter:

"Nogle steder taler man om at have et it-udvalg i bestyrelsen ligesom et revisionsudvalg. Jeg ved nu ikke, om det bør være målet. Men det står fast, at it-kompetence i bestyrelsen giver en større gevinst af it-investeringerne."

Når Klaus Kvorning Hansen kan udtale sig så skråsikkert om gevinsterne af it-investeringer, hænger det sammen med metoden bag "IT i Praksis". Her identificerer Rambøll Management Consulting, hvad de 350 virksomheder og offentlige organisationer får ud af deres it-investeringer og krydser det med de øvrige spørgsmål.

Ud af krisen

Det er 15. gang, at undersøgelsen udgives. Og på dagens pressemøde havde Ejvind Jørgensen godt nyt.

For de private virksomheder viser klare tegn på at bevæge sig ud af krisen, når man ser det fra it-afdelingens perspektiv.

"Sidste år så vi klart, at vi var midt i en krise. Sidste år lå reducering af it-omkostningerne på en førsteplads i de private virksomheders udviklings- og forbedringsinitiativer det kommende år. I år er den faldet til en femteplads," siger Ejvind Jørgensen.

Større budgetter på vej

42 procent af it-chefer i undersøgelsen oplever, at de får øgede budgetter til projekter og udvikling. Men effektivisering er stadig på en førsteplads, når det handler om virksomhedernes realisering af forretningsstrategi.

"IT i praksis viser, at 55 procent af de største private danske virksomheder i 2010 har en strategi, der satser på vækst frem for konsolidering. Pointen om, at it er værdiskabende, har altså overlevet krisen. Hvis man kun har et effektiviseringsmål med it-investeringer, vil man sakke agterud," siger Dansk IT's formand, Klaus Kvorning Hansen.

Det underbygges ifølge Ejvind Jørgensen af, at de virksomheder, der får mest ud af deres it-investeringer, altid har teknologiske kompetencer involveret i beslutninger om store it-investeringer - helt op på bestyrelsesniveau. Men det gælder også, at it spiller en ledende rolle i virksomhedens store forandringer og innovation generelt.

Sourcing og cloud

Samtidig tog Ejvind Jørgensen på dagens pressemøde også fat i et par nye punkter fra undersøgelsen. I år er det anden gang, at "IT i Praksis" har kigget på sourcingstrategier, og her kan man konstatere, at 14 procent af private danske virksomheder allerede har etableret samarbejde med indiske it-serviceleverandører.

"I løbet af de næste tre år vil yderligere 12 procent gøre det. Og dermed er der udsigt til, at indiske virksomheder i endnu højere grad vil placere sig som strategiske samarbejdspartnere. Det skal it-chefen være forberedt på at kunne læse og agere i forhold til," siger Ejvind Jørgensen.

Cloud deler vandene

Endelig har "IT i Praksis" kigget på cloud-teknologierne, som ser ud til at dele vandene.

Halvdelen af virksomhederne tror ikke på cloud-teknologierne.

"Vi ser ikke nogen bølge her og nu. Men i et treårigt perspektiv vil hver anden virksomhed være interesseret i at bruge løsninger i skyen," siger Ejvind Jørgensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren