Nikon med 18 gange optisk zoom og høj ISO

Nikon høster aktuelt mange roser for deres præstationer på D-SLR-området, hvor både D3 og D700 kan lave flotte fotos ved meget høje ISO-værdier. Men smitter det af på kompaktmodellerne? Bliv meget klogere her.

Nikon med 18 gange optisk zoom og høj ISO

Coolpix P80 er Nikons første bud på et digitalt kompaktkamera med superzoom på 18 gange, vidvinkel på 27 mm, makrofunktion på 1 centimeter, 10 millioner pixels - og en lysfølsomhed, der går op til ISO 6.400. Kan det nu også bruges til noget?

27-486 millimeter dækker Nikkor-objektivet, der sidder på Nikon Coolpix P80, og har du ikke lige en regnemaskine inden for rækkevidde svarer det til 18 gange optisk zoom.

At det ikke går vildt meget ud over lysstyrken, vidner en mindste blændeåbning på F2.8 - F4.5 (i henholdsvis vidvinkel- og teleenden) om.

"D-SLR" med fast objektiv

Så vi kan starte med at fastslå, at objektivets specifikationer ser helt hæderlige ud. Og det viser de flotte fotos, som P80 er i stand til at tage, da også.

I vores nyhed om P80 (som du kan læse her), kaldte vi kameraet for "Kompaktkameraet, der tror, det er et spejlreflekskamera", og det er faktisk ikke helt ved siden af.

For med P80 får man stort set de samme kreative muligheder som med et digitalt spejlreflekskamera.

Naturligvis minus muligheden for at skifte objektiv, og uden hotshoe er der heller ingen muligheder for at lade kameraet styre og synkronisere en ekstern flash eller lysudstyret i et fotostudie.

Mange kreative muligheder

Eksponeringsmæssigt har Nikon udstyret P80 med et væld af kreative muligheder.

Ud over de faste indstillingsmuligheder P, A, S, og M (programmeret automatik, blændeprioriteret, lukkertidsprioriteret og manuelt) er der en fuldautomatisk mulighed samt "Sport" med kontinuerlig serieoptagelse ved tre forskellige hastigheder: 13, 6 eller 4 billeder per sekund op til 30 billeder per serie.

Dog reduceres opløsningen med denne funktion til 3 millioner pixels - 2.048 x 1.536 pixels.
Motivprogrammerne er talrige som dråber i monsunregnen - eller næsten.

Høj ISO ved lav opløsning

I hvert fald er der 14 motivprogrammer indbygget i P80. Og de omfatter blandt andet Fest, Strand/sne, Aftenlandskab, Museum, Fyrværkeri, Modlys og Affotografering. Monstro sidstnævnte er beregnet til hemmelige agenter a la 007?

Samme opløsningsmæssige begrænsning, som gælder for Sport-indstillingen, gælder også, når man vælger ISO-indstillingerne 3.200 og 6.400 - altså 3 millioner pixels.

Ved så høje ISO-indstillinger kommer kameraets elektronik, eller rettere elektronikkens evne til at holde billedstøjen under kontrol, på en hård prøve.

Stort støjbidrag

I det hele taget er billedstøj en udfordring for P80, for Nikon har valgt en billedsensor, der blot måler 1/2,33 tomme, hvor flere konkurrenter er gået over til større billedsensorer på 1/1,7 tomme eller deromkring.

Og jo mindre billedsensor - jo mere billedstøj med samme pixelantal.

Det kunne have været meget informativt, hvis det havde været muligt at slukke for kameraets automatiske støjbehandling, men denne kan kun indstilles på "Auto" eller "Til".

Ved testfoto med ISO 1.600, 2.000, 3.200 og 6.400 viser alle billeder et ganske stort støjbidrag, der ligger milehøjt over Nikons professionelle D-SLR-modellers, D3 og D700, om end ingen af optagelserne er ubrugelige.

Vibrationsreduktion

Køres de gennem et støjreduktionsprogram, kan resultaterne sagtens bruges - vi har gjort forsøget med Noise Ninja, men tilsvarende resultater vil kunne opnås med andre programmer.

Er alternativet ingen billeder, vil vi absolut foretrække de støjfyldte, men se og bedøm selv.

Gammeldags LCD-skærm

Optisk vibrationsreduktion sikrer skarpe fotos, og
Nikon sværger til optisk billedstabilisering indbygget i objektiverne, når det handler om objektiver til D-SLR.

Men i deres kompaktkameraer anvender Nikon en teknologi, hvor en gyrosensor indbygget i kameraets elektronik registrerer rystelserne og lader et piezoelektrisk element flytte billedsensoren i modsat retning.

Og det fungerer også helt fint med eksponeringsudvidelser i området 2-3 EV. Med et så kraftigt zoomobjektiv er optisk billedstabilisering helt nødvendigt, for det er de færreste forundt at holde et kamera med en brændvidde på 486 millimeter klippefast i hænderne.

Fastmonteret skærm

Nikon har for længst vist vejen med en LCD-skærm på D3 med hele 922.000 pixels, så det kan forekomme underligt at samme producent har valgt en traditionel billedskærm på 2,7 tommer med 230.000 pixels til Coolpix P80.

Selv om der naturligvis er en kæmpestor prisforskel mellem de to kameraer.

Skærmen er desuden fastmonteret og kan derfor hverken drejes eller vinkles.

Søgeren er af den elektroniske type med en billedskærm på 0,24 tomme med en opløsning på 230.000 pixels. Til glæde for brillebrugere har Nikon udstyret søgeren med en optisk dioptrijustering, som fungerer meget fint.

Skift mellem elektronisk søger og bagsidens LCD-skærm sker manuelt ved hjælp af en trykknap.

Effektiv makrofunktion

Nikon har udstyret P80 med en særdeles effektiv makrofunktion, hvor objektivet er i stand til at fokusere på en afstand af blot en centimeter til motivet.

I mange tilfælde er det så tæt på, at man kommer til at kaste skygge ind over motivet med kamera og/eller hænder - men muligheden for at lave meget imponerende næroptagelser er afgjort til stede.

D-Lighting opbløder skyggerne

Nikons billedbehandlingsprocessor Expeed har også fundet vej til P80.

Den gør det blandt andet muligt at arbejde med den såkaldte D-Lighting funktion, som analyserer billedet og gør meget mørke skyggeområder lysere.

Det er en form for billedbehandling, vi helst selv vil udføre med et godt billedbehandlingsprogram, men den finder vej til flere nye digitalkameraer fra forskellige producenter og under forskellige betegnelser.

Ansigtsprioriteret autofokus findes også på P80, der desuden er forsynet med en forvrængningsreduktion, der automatisk skulle korrigere for tøndeforvrængning ved maksimal vidvinkelindstilling - et problem vi nu ikke mødte under testen.

Kan P80 erstatte et D-SLR?

Nikon Coolpix P80 er et meget behageligt digitalkamera at arbejde med, og det rummer en masse god fotokvalitet.

Der er ingen tvivl om, at denne form for kloning mellem et traditionelt kompaktkamera og en D-SLR-model vil tiltale mange, der er kommet ud over de første forsøg med digitalt foto.

Erstatte et digitalt spejlreflekskamera kan P80 dog ikke, men det vil være et rigtigt godt kamera til fotografen, der endnu ikke er parat til at betale for systemkameraets mange fordele.

Desværre er den vejledende udsalgspris på næsten 3.300 kroner noget i overkanten og trækker ned i den samlede vurdering.

Nikon Coolpix P80: Galleri 1

Nikon Coolpix P80: Galleri 2




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere