Artikel top billede

Leverandør indrømmer: Derfor gik det galt

Medialogic erkender blankt, at der er massive problemer med selskabets it-løsning til kommunerne. Men der er en god forklaring på, hvorfor det gik galt i jobcentrene, lyder det fra selskabets direktør.

Vi har haft problemer.

Det erkender it-leverandøren Medialogic, der har en markedsandel på over 45 procent på jobcentermarkedet.

Men i samme omgang gør leverandøren det klart, at stort set alle kommuner har kæmpet med de samme problemer.

Administrerende direktør Kate Turch fortæller, at at der generelt har været stor tilfredshed med Medialogics løsning lige indtil en realse den 26. april 2010.

"Problemerne opstod som følge af implementering af en større lovændring, som er udviklet under stort tidspres og som gik i luften med en række forskellige systemer (WorkBase Jobcenter, Arbejdsmarkedsportalen, Jobnet og KMD Opera)  på samme tid," siger hun.

Hun forklarer, at lovændringen har medført gennemgribende ændringer i det meste af de forskellige systemer, hvorfor var indkøringsvanskeligheder.

"Men hverken vi eller vore kunder havde dog forventet, at indkøringsvanskelighederne blev så store, som tilfældet var," siger Kate Turch.

Alle jobcentre 

Direktøren er ikke bleg for at berette om omfanget af it-problemerne rundt om i kommunerne - ligesom hun erkender Medialogics fejl.

"Vi lægger ikke skjul på, at vi har haft systemmæssige problemer, hvilket i øvrigt gælder for samtlige af landets jobcentre," siger hun.

"Der har været for mange fejl - det erkender vi - ligesom der har været en række fejl i Arbejdsmarkedsstyrelsens systemer i den første periode efter implementering af Ny Match," lyder det fra direktøren.

Kate Turch forklarer også, hvordan det kunne ske:

"Vi har - grundet andre lovmæssige ændringer - desværre været for længe om at implementere de nødvendige fejlrettelser i vort system, hvilket har frustreret en række brugere i kommunerne," siger hun.

Fortsat bøvl

Hun oplyser dog, at tingene er i bedring.

"Men jeg kan oplyse, at vi fra flere af vores kunder samt gennem en nyligt udført kundetilfredshedsundersøgelse i sidste uge, fik oplyst, at de sidste opdateringer efter sommerferien har været en succes, og at vi har fået løst mange af deres udfordringer, som opstod efter Ny Match, det vil sige, at efter kundernes udtalelser, har situationen markant forbedret sig," siger Kate Turch.

Der er dog fortsat problemer derude. 

"Dette betyder ikke, at vi er helt i mål, men vi arbejder fortsat målrettet på at få løst de sidste problemer i samarbejde med vores kunder og KL," slutter hun.

Læs også: It-kaos presser kommunernes jobcentre i knæ




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere