Artikel top billede

Danmarks gigantiske it-projekt uden ledelsesansvar

Computerviews: I kølvandet på Rigsrevisionens sønderlemmende kritik af den digitale tinglysning, står et faktum tilbage: Ingen har ledelsesansvaret.

Computerviews: Digitaliseringen af tinglysningen er unægteligt et af landets største og vigtigste it-projekter - nogensinde.

Ejendomsoplysninger om milliarder og atter milliarder af kroner strømmer nemlig gennem tinglysningen årligt.

Nu står det klart for alle, at det gik rivende galt med et hav af ting omkring projektet.

Skærer man alt fnidder væk, om hvad der præcist udløste skandalen og ser bort fra alle søforklaringerne, der skal neddæmpe skandalens omfang, så står et tankevækkende faktum tilbage:

Ingen har tilsyneladende ledelses-ansvaret for et af Danmarkshistoriens største it-projekter.

Et førerløst uhyre med et budget på flere hundrede millioner kroner, der skulle vende op og ned på sagsgangene på et så følsomt område for samfundet som tinglysningen og ejendomsretten, blev tilsyneladende sat i søen uden én ansvarlig person.

Også selv om man på forhånd havde slået på marketing-trommerne om et dream team for den rutchebanetur, der skulle blive et mareridtsprojekt for mange helt almindelige danskere

Digital frontløber

Da projektet blev startet op, var embedsmænd og ministre ved at falde over hinanden for at fortælle, hvor stort og fantastisk projektet var.

Men efter Rigsrevisionens beretning forleden med sønderlemmende kritik af Domstolsstyrelsen, Tinglysningsretten og Justitsministeriet er øvelsen pludselig blevet en helt anden.

Det gælder nu om at komme så langt væk fra projektet som muligt. Den berygtede abe skal helst havne hos naboen - eller endnu længere væk.

Justistsminister Lars Barfoed (K) afviser enhver kritik af ministeriets rolle. De forrige ministre nægter at kommentere sagen.

Domstolsstyrelsens bestyrelse, der hersker på tinglysningens område, afviser også blankt at tage et ansvar for problemerne.

Det smukke set fra bestyrelsens synvinkel, og måske knap så ædle set med samfundsbriller i denne sag, er, at Domstolsstyrelsen som følge af den ældgamle tre-deling af magten i vores kongerige er en uafhængig myndighed.

Skakmat

Ved at slå ring om sine direktører trækker Domstoldsstyrelsens bestyrelsesformand Niels Grubbe reelt det kort, som samtlige politikere på Christiansborg er bange for.

For med ét slag er det blevet til, at hvis Domstolsstyrelsen skal gøres ansvarlige for it-kokset, så må man vælte hele bestyrelsen.

Og det er umuligt.

Det er såvel Niels Grubbe som Lars Barfoed, der smart sendte mikrofonen videre til styrelsen, da der kom kritik, utvivlsomt udemærket klar over.

Konklusionen er, at ingen formodentlig nogensinde kommer til at tage ansvaret for, at et af Danmarks største it-projekter gik galt.

Sørgeligt for it-danmark

Dermed må alle tinglysnings-ofrene ærgre sig. Ofre der måske senere skal i kløerne på dommere i en mulig erstatningssag mod staten.

Men hvad værre er, at it-projektet går hen og bliver endnu et skrækeksempel.

For rapport efter rapport om god it-ledelse taler om vigtigheden af forankring af projektet i topledelsen.

Det gælder rapporter ligefra Bonnerup-rapporten til den dugfriske rapport fra Finansministeriet om fejlslagne statslige it-projekter.

Det skræmmer, at man i tinglysningsprojektet har set helt bort fra denne lære-sætning, som man groft sagt finder på første side i it-ledelsesbogen.

For hvor stor opbakning vil der være til den nødvendige og helt igennem fornuftige og rationelle digitalisering af Danmark, når ingen tager ansvaret, hvis landets største it-projekter ryger i afgrunden?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere