Ind imellem kan det være nødvendigt at rydde op på harddisken. Måske for at skabe mere plads eller for at redde filer ud af en syg partition.
Med værktøjet Easeus Partition Master, som er ganske gratis, får du mulighed for at gøre både det og mange andre ting som for eksempel oprette, formattere, slette, resize, flytte, samle, dele og konvertere dine partitions.
Partition Master er nemt at bruge og mestrer også at gemme partitions, finde dem igen og gøre dem aktive og inaktive. PCWorld.com har testet programmet og savner ikke rigtig noget yderligere til administration af harddisken.
I forhold til en 200 kroner betalingsversion er de eneste mangler support til server og 64-bit operativsystemer samt teknisk support og muligheden for at skabe en boot-cd.
Når dine grundlæggende Windows-funktioner ikke er nok, så download Easeus Partition Manager Home Edition og spar i omegnen af 200 kroner.
Programmet er et glimrende værktøj ikke mindst til ældre pc'er, så du kunne også bare se at få det hentet og have det liggende, så du er klar næste gang en af dine partitions vender bugen i vejret.