Artikel top billede

Android giver konkurrenterne baghjul

Det går stærkt for Googles mobile platform, mens konkurrenterne er gået helt i stå. Et comeback kan dog være lige på trapperne.

Googles mobile platform, Android, suser ud over stepperne, mens konkurrenterne tager små hop på stedet.

Det er konklusionen af en undersøgelse, der er foretaget af analysehuset Comscore i perioden fra februar til maj i år.

Android har øget fremgangen med ikke mindre 44 procent på smartphones i den aktuelle periode. Det betyder, at Android i dag sidder på godt 13 procent af mobilmarkedet.

Tallene bekræftes af IDC i Danmark.

"Det er helt klat den globale tendens vi også ser," fortæller Anders Elbak, der er analytiker i IDC.

"Vi har ikke specifikke tal for Danmark, men tendensen ser ud til at være den samme her i landet," vurderer han.

13 procent er en relativ lille del af det totale marked, men sammenlignet med Blackberry, Microsoft, iPhone og Palm er Android det eneste system, der viser fremgang i perioden, og der er gode chancer for at den vækst fortsætter.

"Der kommer hele tiden flere produkter med Andriod på markedet, udviklingen til platformen går rigtig stærkt og den får gode anmeldelser," siger Anders Elbak.

Apple og Microsoft er (måske) på vej

En del af Apples manglende fremgang i dette år kan skyldes, at brugerne venter på nye produkter.

"Mange har sikkert holdt lidt igen, fordi der kommer en ny iPhone 4. Hvis den falder i brugernes smag, kan Apple igen få et boost," vurderer Anders Elbak.

Han mener dog ikke, at Apple kan holde Andriod fra succes.

"Det er kun Apple, der bruger firmaets styresystem, og firmaet er sikkert ikke interesserede i, at andre producenter skal bruge det. Apple har således ingen interesse i, at der kommer en budget-telefon med firmaets styresystem. Derfor har Andriod langt bedre vækstvilkår, da det kan bruges og tilrettes af alle producenter," siger han.

Microsoft har ligeledes holdt lav profil på mobilsiden på det seneste.

"Der kommer en ny platform fra Microsoft til efteråret, og her vil man helt sikkert se et spring op af rangstigen. Det ser dog ud til at Microsoft vil satse på erhvervssegmentet, frem for konsum."

"Erhvervslivet er stadig mere trygge ved Microsoft," lyder det fra IDC-analytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere