Artikel top billede

Ballmer: Tynde klienter yt - her er fremtidens klienter

Microsoft Partner Konference: Ingen gider tænke på tynde klienter nogensinde igen, mener Microsofts Steve Ballmer. Det er der en bestemt grund til. Se den her.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Washington DC, USA: Der var engang, hvor ideen om cloud computing også involverede ideen om tynde klienter: 'Dumme' og skrabede computere, der overlod regnekraften til centralt placerede computere via en kraftig bredbåndsopkobling.

I dag må vi konstatere, at den ide var det rene sludder og vrøvl.

Det mener Microsofts administrerende direktør, Steve Ballmer, der på Microsofts store partnerkonference, som i disse dage løber af stablen i Washington DC, endegyldigt erklærede den tynde klient for død.

Udviklingen går derimod klart i retning af smarte klienter, mener han: Apparater med stor regnekraft, der er koblet på skyen.

"Clouden kræver smarte klienter. Vi har for længst set fordelene ved modellen, hvor software kommer ned fra skyen og behandles lokalt. Se bare på smartphones og fjernsyn, der bliver kraftigere og kraftigere, samtidig med at de er koblet på skyen," siger han.

Båndbredde er et problem

Udviklingen presses frem ikke mindst af manglen på stabil og tilstrækkelig båndbredde samt af behovet for, at hvert apparat kan behandle data hurtigt og effektivt, når først der er hentet data ned fra clouden.

Det ligger meget godt i tråd med, at Microsoft indledte den store og helt fundamentale bevægelse over mod skyen for fire år siden i en variant, der inkluderede en tung tilstedeværelse af software på også de lokale apparater under fællesbetegnelsen "software + service."

Microsoft - der ikke mindst lever af at sælge software til apparater i millionvis - har fortsat denne tankegang med blandt andet Windows Phone 7, det nye Intunes Cloud Service, Xbox Connect og en række andre produkter.

"De tunge cloudorienterede klienter er vejen frem. Det er, hvad forbrugerne vil have," siger Steve Ballmer.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere