Tame udvikler IT-løsninger til eventplanlægning, og reelt kunne COVID-19 let have resulteret i en hurtig og brutal konkurs for det tre år gamle startup. I stedet kom virksomheden ud af 2020 med en vækstrate på 700 procent – og har senest tiltrukket en seedinvestering på 35 millioner til videre ekspansion.
”Allerede i ugerne inden nedlukningen i marts 2020 var kunderne begyndt at aflyse deres events, og efter kort tid stod vi reelt tilbage med en tom ordrebog. Samtidig havde virksomhederne absolut ingen forventning om at mødes fysisk det første lange stykke tid. Vi indså hurtigt, at det her ville trække ud – og at vi måtte gentænke strategien,” konstaterer Jasenko Hadzic, CEO og medstifter, Tame.
Book en demo: Sådan fungerer hybride events i praksis
Massiv interesse og kundemøder fra morgen til aften
Så kursen blev justeret, og efter en intensiv udviklingsperiode stod virksomheden med en prototype på en løsning, der håndterer events med en vilkårlig kombination af virtuelle og fysiske elementer. Den fik sin ilddåb, da et internationalt startupsite nominerede Tame som et af de navne, man burde holde øje med.
”Fra den ene dag til den anden blev vi eksponeret overfor hundredtusindvis af virksomheder, hvoraf de fleste havde set deres marketingplaner for 2020 gå op i røg – og så begyndte telefonen ellers at ringe. De kommende måneder holdt vi kundemøder non-stop, og i snit havde både jeg og hver af vores sælgere ti møder dagligt i april, maj og juni 2020. Det var ret intensivt,” husker Jasenko Hadzic.
Resultatet af den hurtige omstilling og den heftige interesse var en enestående generisk vækst, hvilket også tiltrak sig investorernes opmærksomhed.
”De er kommet imponerende langt”
”Tame er på kort tid kommet imponerende langt. Men der er behov for ekstra kapital, hvis de skal ekspandere internationalt. Jasenko og jeg kendte allerede lidt til hinanden, og derfor var det oplagt at tage en dialog om, hvordan vi kom videre,” bemærker Jacob Bratting Pedersen, partner i Vækstfondens afdeling for direkte investeringer.
Jacob Bratting Pedersen er i dag medlem af Tames bestyrelse og var en af hovedkræfterne bag de 35 millioner kroner, som blandt andet Vækstfonden og venturefonden byFounders i maj 2021 skød ind i Tame som seedkapital.
Book en demo: Sådan fungerer hybride events i praksis
Virtuelle events sparer tid og penge – og reducerer klimaaftryk markant
” I Vækstfonden vil vi gerne være med til at drive innovation og udvikling, der kan være med til at skabe fremtidens virksomheder. Tame har fat i den lange ende på flere fronter. Virksomheder har brug for et værktøj, som hjælper dem med at håndtere samtlige elementer i forbindelse med events af enhver karaktér – og det kan de levere. Samtidig er Tame blandt de førende, når det kommer til at arbejde med de virtuelle eventelementer, der i sagens natur har været enerådende det seneste år,” siger Jacob Bratting Pedersen.
For ganske vist vil fysiske events vende tilbage, når verden er på den anden side af COVID-19. Men virtuelle events vil ikke forsvinde igen – snarere tværtimod, mener Jacob Bratting Pedersen.
For dels har virksomheder fået øjnene op for, hvor godt virtuelle seminarer og events kan fungere i praksis. Dels er der så enorme tidsmæssige og økonomiske gevinster forbundet med ikke altid at skulle mødes fysisk, at det øger potentialet for at nå i dialog med langt flere mennesker. Dertil kommer det klimamæssige perspektiv, som får stadig større betydning.
”Når du indregner samtlige faktorer – fly, taxaer, hoteller, forplejning og så videre – resulterer et virtuelt event i en CO2-udledning på ganske få procent af det, der er resultatet af en fysisk begivenhed,” konstaterer Jacob Bratting Pedersen.
”I Væktsfonden er vi optaget af at bidrage positivt til klimaregnskabet og af at fremme grøn omstilling. Derfor er det positivt, at Tame er med til at udfordre status quo inden for afholdelse af møder og konferencer. Samtidig er potentialet for reduceret klimaaftryk en faktor, som stadig flere virksomheder lægger vægt på i deres beslutningsprocesser,” tilføjer han.
Kurs mod international ekspansion
Ifølge Jasenko Hadzic er der da heller ingen tegn på, at væksten aftager, og man bruger blandt andet seedkapitalen til at øge staben fra 20 til 60 ansatte. Heraf vil en del få base i Tames kontor i London, som vil få en nøglerolle i den indledende ekspansion, som vil være rettet mod det britiske og nordiske marked.
”Vi har fundet en forretningsmodel, vi har tillid til og har bygget en platform, som har vist sit værd – selv under pres – og som vi har solgt til bl.a. GN Hearing, KMD, NNIT, Strålfors/PostNord, Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet med flere,” siger Jasenko Hadzic.
”Nu er vores opgave at demonstrere, at vi har en formel som fungerer på et nyt marked. Når vi er profitable på en række målepunkter, vil vi have et godt grundlag for yderligere ekspansion – og for at søge en større investering i første eller andet kvartal af næste år,” siger han.
Book en demo: Sådan fungerer hybride events i praksis
Fra højre til venstre Jasenko Hadzic (CEO & Co-founder), Nikolaj Borg-Hass (CTO) og Mickey Switzer Schubert-Suell (CXO & Co-founder).