Når en virksomhed helt frivilligt vælger at underlægge sig et lovkrav, der endnu ikke er trådt i kraft, så er det værd at holde øje med. For sådan noget gør man ikke for sine blå øjnes skyld.
Danske Bank åbnede tidligere i år op for sine kunders bankdata som en af de første banker i Danmark. Via en snitflade til banksystemerne - også kaldet et API - kunne andre virksomheder med kundernes godkendelse eksempelvis få adgang til kundernes transaktionsdata.
Det bemærkelsesværdige er ikke beslutningen i sig selv. Alle banker er ifølge det europæiske PSD2-direktiv tvunget til at åbne op for deres skatkammer af kundedata. Men selve tidspunktet for beslutningen er interessant. Formelt set er bankerne nemlig først tvunget til at have API’erne klar til efteråret 2019. Så hvorfor vælger en så stor spiller som Danske Bank at give afkald på det eksklusive forhold til sine kunders bankdata før tid?
Beslutningen kan ses som et træk i en omfattende datakrig, der finder sted i den ellers pæne finanssektor, og hvor det handler om at komme først. Målet er naturligvis at blive kundernes foretrukne platform. Midlet er data fra den efterhånden omfattende mængde finansielle tjenester, som kunderne benytter sig af.
Tidlige erfaringer bliver til skyts i datakrigen
MobilePay blev på få år standarden for pengeoverførsler mellem private. Men endnu er der et væld af tungere finansielle områder — lige fra pension til investeringer og lån i alle sine afskygninger — som stadig venter på blive samlet op.
Hvem bliver den første, der udvikler en platform, som giver os samlet overblik over alle vores investeringer uanset udbyder og gør os i stand til at optimere dem ét sted?
Vi skifter desuden pensionsordninger som aldrig før. Hvornår kan vi gøre det fra en platform, der forstår vores livssituation og optimerer pensionen derefter?
Der er endnu mange slag, som ikke er kæmpet til ende i finanssektoren. Trækket fra Danske Bank viser, at de har anerkendt, at det tager tid at få data fra mange kilder til at spille sammen og blive til en værdifuld løsning i sidste ende. Jo hurtigere man gør sig disse erfaringer, desto stærkere står man, når datakrigen intensiveres om lidt over et år.
Danske Bank arbejder allerede på en tjeneste, der giver brugerne overblik over alle deres abonnementer og foreslår billigere alternativer. Samtidig kæmper et væld af fintech-startups side om side med de etablerede finansielle virksomheder om at udvikle morgendagens tjenester med kundernes data som de primære byggesten. Startups i den finansielle branche er desuden blandt de mest populære, når det handler om at tiltrække investorernes penge.
For det er ikke småting, der er på spil. Eksempelvis udgjorde betalinger ifølge Deloitte en fjerdedel af bankernes omsætning i 2015. Denne indtjeningskilde ser ud til at svinde ind, når andre tjenester får adgang til at udføre betalinger på kundernes vegne via bankernes kommende API’er.
Finansielle data spreder sig til andre brancher
Spørgsmålet er, hvem der kommer til at eje den grænseflade, platform, app — eller hvad man måtte kalde det — som vinder kundernes kærlighed. Når et bogføringssystem får adgang til virksomhedens bankkonti og automatisk kan afstemme regnskabet, ender regnskabschefen med at bruge mindre tid hos banken og mere på den platform, der giver ham det samlede overblik.
Finans er på den måde ikke længere forbeholdt bankerne. Alle kan i princippet være med. En detailhandelskæde kan selv udvikle loyalitetsprogrammer på baggrund af kundernes transaktionsdata uden at involvere banken. Og med tjenester som Nordic API Gateway, der allerede nu giver virksomhederne adgang til bankdata via et fælles API, er det svært at finde en grund til at vente til 2019.
Risikoen er, at der går for meget lemmingeeffekt i den, og for mange begynder at udvikle nye finansielle tjenester blot fordi, de nu har adgang til flere data, og ikke fordi, kunderne reelt har brug for dem. Hype-værdien af blockchain, machine learning og chatbots er ikke til at tage fejl af, men de er ikke nødvendigvis løsningen, før vi kender problemet.
Og når følsomme persondata kommer til at flyde frit mellem et væld af tjenester, mens GDPR ånder virksomhederne i nakken, så bliver it-sikkerhed og Privacy by Design and Default vigtigere end nogensinde. Det vil dog næppe sætte en stopper for kapløbet. Allerhøjst vil det forsinke det en smule.
Følg med, når Computerworld stiller skarpt på datakrigen i finansverdenen i temasektionen "Tech in Finance".
