Spørgsmål om DC, batterier, opladere, adapter teknik og teori?
Hej jeg håber I kan hjælpe mig til at blive lidt klogere på svagstrøms og jævnspændings teori.Jeg vil især gerne vide lidt mere om hvordan adaptere og opladere fungerer til mobiltelefoner, tablets og andet DC legetøj.
Umiddelbart vil jeg, med min viden om ohm lov, tro at det udelukkende er spændingen der har betydning for den enhed man forsyner.
Hvor meget betyder ladestrømmen?
F.eks en usb lader med output 5V og 2A, kan den bruges til alle 5V USB enheder?
Kan man uden risiko bruge Apple eller Samsung oplader til en Sony mobil og omvendt? Når blot spænding er ens?
Kan man uden problemer bytte imellem to opladere med output 1A og 2A med samme spænding, og man forudsætter at de begge er af god kvalitet?
Kan enheden man vil forsyne selv styre dens ladestrøm? eller kan opladeren ''tvinge'' for meget strøm ind i batteriet?
Hvor meget må spændingen afvige fra fabrikant specifikation. Fx 5,5V i stedet for 5,0V
Jeg håber jeg kan blive lidt klogere på dette område.
Tak :)