Avatar billede michaelbn Juniormester
01. september 2014 - 11:11 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Mister forbindelse periodisk

Jeg har en bærbar ASUS K53E computer med Windows 7, der i to år har været trådløst forbundet til min ZyXEL P-2601HN-F1 router, og det har kørt uden problemer.

For nylig begyndte forbindelsen at blive ustabil. Jeg kunne være på internettet i fem minutter eller en halv time, hvorefter forbindelsen pludselig blev langsom eller forsvandt. Det kunne vare få sekunder eller flere minutter, hvorefter den virkede igen et stykke tid, og så kom problemet igen. Fullrate, som er min internet-udbyder, kunne ikke finde nogle fejl på linjen, og da en anden bærbar computer samt en tablet og to smartphones ikke havde problemer med den trådløse forbindelse, måtte fejlen være på min computer.

Da jeg samtidig synes, det var tid til en formattering af harddisken og en opgradering til Windows 8, gjorde jeg det, men problemet er der stadig. Når jeg bruger kabel mellem computer og router, virker det fint, men så snart jeg skifter til trådløs, bliver forbindelsen igen ustabil.

Ud fra at computeren er formatteret, og der er skiftet styresystem, og jeg har kontrolleret, jeg bruger de nyeste drivere til "netkortet" (Intel Centrino Wireless-N 1030), vurderer jeg, fejlen ikke skyldes noget software. Eller hvad?

Men kan det være selve det trådløse netkort, der er defekt, når fejlen er, at det i perioder virker fint, og i perioder enten slet ikke virker eller er meget ustabilt? Jeg tænker bare, at enten må det virke, eller også virker det ikke.

Er der nogle forslag til ting, jeg kan prøve, eller noget jeg kan have overset?
Avatar billede claes57 Ekspert
01. september 2014 - 11:20 #1
hvis du har mod på at åbne dyret, så har de det jo med at samle støv, og varmeproblemer kan give mange gener.
Avatar billede rasmus131998 Nybegynder
01. september 2014 - 12:09 #2
Det kan godt være støv der sidder omkring dit netværkskort men det kan også være et løst kabel så bliver forbindelsen nemlig ustabil men jeg vil sige at dit netværkskort er gået i stykker men du kan teste det via at tage bærbaren og tænde den og når du er tilsluttet dit netværk tag den i hver side og løft den lidt op og derefter skal du lave bløde ryste bevægelser hvis forbindelsen ryger fra og til er det et løst kabel som der bare skal sættes på plads ordenligt ellers er det støv eller dit netværkskort der er gået i stykker og derfor ikke køre ordenligt

Hvis et netværkskort er gået i stykker betyder det nødvendigvis ikke at det stopper med at virke men at det bare bliver ustabilt eller falder til og fra
Avatar billede michaelbn Juniormester
01. september 2014 - 12:36 #3
Jeg bør nok præcisere, at forbindelsen til mit netværk ikke fejler noget. Når jeg oplever, jeg ikke kan hente hjemmesider frem i min browser, har jeg stadig fuldt signal til netværket, jeg kan se andre trådløse netværk i nabolaget, og et testprogram fra Intel viser også, forbindelsen er ok.

Så det ser altså ud som om, der er fin nok forbindelse til mit trådløse netværk, men selve internetforbindelsen virker ikke.
Avatar billede claes57 Ekspert
01. september 2014 - 12:42 #4
Så kan det være viruskontrol og firewall der driller. Prøv evt at skifte til andre (husk at afinstallere de nuværende, så der kun er ét sæt aktivt).
Avatar billede claes57 Ekspert
01. september 2014 - 12:44 #5
Btw: nogle viruskontroller har også udvidelser i browser, så de løbende tjekker sites op mod deres database. Det kan også deaktiveres under test.
Avatar billede michaelbn Juniormester
01. september 2014 - 13:00 #6
Det har jeg forsøgt. Straks Windows 8 var installeret, og før jeg installerede noget som helst antivirus/firewall, testede jeg den trådløse forbindelse og oplevede også problemet.

Jeg har nu bestilt en trådløs USB-adapter for at se, om det virker.
Avatar billede claes57 Ekspert
01. september 2014 - 13:41 #7
win8 har så defender og firewall indbygget (se kontrolpanel), og de tager over hvis andet ikke er indlæst. Men en usb-dims er en god vej frem i fejlsøgningen (husk at deaktivere det indbyggede kort).
01. september 2014 - 14:10 #8
... er der andre trådløse enheder/sender i nærheden ? Som evt. sender på same WAN kanal ?
Skift WLAN kanal på Routeren !!!
Avatar billede michaelbn Juniormester
03. september 2014 - 20:14 #9
Problemet ser ud til at være løst... :-)

Frakobling af firewall, antivirus m.v. gjorde ingen forskel, men jeg satte så min mobiltelefon op som et wifi hotspot, og så virkede internettet uden problemer. Ergo var fejlen heller ikke i et defekt trådløst netkort i computeren.

Til gengæld var jeg helt på bar bund, for computeren virkede med et netværk men ikke med et andet, og alle andre enheder end computeren virkede fint på det netværk, hvor computeren ikke gjorde!?

Så jeg nulstillede routeren, selvom jeg ikke troede på, problemet lå der, men efter at have sat netværket op igen, kører det nu uden fejl, så indtil videre er problemet løst.

Til gengæld har jeg slet ingen idé om, hvad der var grund til problemet, for det var tilsyneladende kun kombinationen af min computer på det trådløse netværk, der ikke virkede.
Avatar billede tlj100 Nybegynder
09. oktober 2014 - 08:37 #10
Jeg har samme problem med min søns computer, han mister også forbindelsen til wifi jævnligt, uanset om det er derhjemme eller i skolen, og jeg kan ikke finde en løsning på problemet, computeren er fra juli i år!!
Jeg kunne også godt bruge lidt hjælp :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester