Avatar billede starofdk Nybegynder
30. november 2013 - 22:29 Der er 10 kommentarer

Induktionskomfur

Hejsa

Vi står og skal have nyt komfur, så vil prøve et induktionskomfur.

Har kig på dette:
http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/komfur/EI87322AW/gorenje-induktionskomfur-ei87322aw

Primært fordi det er det billigste induktionskomfur i Danmark
Ihvartifal på Pricerunner. Men det er jo så også et Gorenje, som jeg mener skulle være ok kvalitet.

Er der noget for og imod dette?

Jeg ved ikke om der er noget specielt, man skal kigge efter når det er induktion.....
Avatar billede CRKrogh Ekspert
30. november 2013 - 22:57 #1
Tja, største hovedpine er nok, om jeres køkkengrej er klar til det (skal jo kunne magnetiseres). Gorenje er hverken værre eller bedre end meget andet på markedet, idet mange af komponenterne samles hos underleverandører, hvor producenten kun har begrænset indflydelse på produktionen alligevel.
Avatar billede arne_v Ekspert
01. december 2013 - 03:28 #2
Jeg er lidt skeptisk overfor ideen med at koebe aller billigste - nogen gange er kvaliteten derefter.
Avatar billede 220661 Ekspert
01. december 2013 - 09:16 #3
Jeg må indrømme jeg heller ikke køber det aller biligste når jeg handler.Er dog ikke sikker på det går ud over funktionalitet, men nærmere hvor lang tid produktet reelt holder.
Og ja dit grej skal være i orden, for ellers får du ikke varme overført til det :-)
Avatar billede flemsemand Nybegynder
01. december 2013 - 19:28 #4
Hvem er der nu, der gemmer sig bag Gorenje? Er det er et tidlige Østeuropæisk land? Nej, ikke dermed sagt, at de ikke kan lave kvalitet, men det kan være med til at holde priserne nede, den del ved vi i al fald.
Har selv repareret en Ariston Jaeger Hiflux komfur-top baseret på induktionsprincippet. Andre handelsnavne for produktet kunne være Schott Ceran, Scholtes og Indesit; altså formentlig fransk design og muligvis også produktion. Produktet så nydelig ud indvendigt, men var altså alligevel dødt efter nogle år efter moderat brug. Det skyldtes enten et dårligt/marginalt design omkring elektrolyt kondensatorene eller at nogle af dem var fejlproduceret hos en underleverandør - kunne tidsmæssigt passe med en 'bad caps' bølge fra Kina, der hærgede hele verden for små 10 år siden.
I et induktionskomfur foregår der temmeligt voldsomme ting med høj spænding og masser af strøm, derfor skal ting virkelig du'!
Man kan nemt forestille sig, at en mærkevareproducent af komfurer bruger mere tid på at sikre design og komponentkvalitet, hvis han ikke vil ramponere sit rygte. Der findes steder, hvor man holder øje med kvaliteten. Google med  'reliability induction cooktops' og du vil få masser af svar på dine spørgsmål!
Avatar billede starofdk Nybegynder
01. december 2013 - 19:49 #5
Jeg har prøvet med en magnet på bunden af mine gryder og pander, dem der er magnetiske kan bruges har jeg læst?

Dette komfur er på tilbud i morgen til 4444,-
http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/komfur/CI46350/gram-induktionskomfur-ci-46350

Det lyder som et godt tilbud. Det er et fra Gram.
Avatar billede flemsemand Nybegynder
02. december 2013 - 08:03 #6
Spøgsmålet Gorenje kontra Gram er ikke så entydigt. Gorenje er et multinationalt firma, der har specialiseret sig i produkter i det lave prissegment til private inden for samtlige hvidevarer under eget navn(køl/frys, komfurer/ovne etc).
Gram (fra Vojens) er en mindre køl/frys specialist med et højt renommé, som traditionelt har solgt til private og professionelle (butikker/kantiner/restauranter). Mig bekendt er Gram's entré i komfurer/ovne etc alene baseret på OEM produkter, altså varer der er udviklet/produceret af en underleverandør. Gram gør det for at forøge indtjeningen/tilbyde eksisterende kundegrupper et bredere produktprogram.
Gram's rolle er samtidig at sørge for, at de ikke udvælger/sælger underlødige produkter, for det vil skade Gram-navnet. Om det er lykkes for dem, ved jeg ikke, men det må man tro.
Gorenje på den anden side satser på sig selv i alle sammenhænge og kan/skal gøre alt for løbende at højne sit omdømme. Det tror jeg er lykkedes for dem, lidt på samme måde som det lykkedes med Skoda navnet, omend VW nok her spillede en stor rolle.
Bemærk at de større danske service centre for hvidevarer ligger inde med oplysninger om produkters kvalitet, men det er ikke det samme som, at man kan få adgang til dem. På samme måde som med biler.
Og så noget helt andet, der ikke har været nævnt tidligere: det
er ikke nogen god idé at tænke i induktionskomfur for dem, der har en pacemaker. Der eksisterer et relativt kraftigt elektro-magnetisk felt på ca. 30 tusind Hertz omkring induktionsplader.
Det er dette felt som inducerer hvirvelstrømme i jerngryder og -pander, som varmer jernet op.
Avatar billede starofdk Nybegynder
04. december 2013 - 06:48 #7
Det Gorenje var steget i pris da vi kom derud, så vi endte med at købe det fra Gram.

Det giver dog lige et par andre problemer/spørgsmål.

Mit gamle komfur, har ikke noget stik. Ledningen fra "huset" bliver monteret direkte på komfuret. Men det nye induktions-komfur har dette:

https://scontent-a-cdg.xx.fbcdn.net/hphotos-ash3/944823_10201803979993784_544112345_n.jpg

Hvor jeg får et hun stik til det og hvad power der skal på det hun stik, for at det virker optimalt ?

Ellers kan jeg nå at levere komfur tilbage, hvis det er håbløst
Avatar billede flemsemand Nybegynder
04. december 2013 - 13:21 #8
Jeg skal love for du får oplever noget! Kombinationen Gram samt Elgiganten har da lidt overraskelser! Vi skal finde svar på de spørgsmål, som din oplevelse har afstedkommet.
1) Gram har åbenbart leveret komfuret med et helt fremmedartet hanstik af en type, jeg ikke kender! Google's med 'AC power plugs and sockets' fås et indblik i forskellene på verdensplan. Under alle omstændigheder skal stikket ikke benyttes. I stedet skal der laves en fast installation, hvor kablet fra komfuret føres ind i en vægdåse (der hvor kablet fra dit tidligere komfur sad). Men vi skal have svar på følgende:
2) Hvad er den helt nøjagtige typebetegnelse for komfuret og hvad er specifikationerne? Her tænker jeg på mærke-effekt - normalt op til 10kWatt, når alt er tændt på max - samt tilslutningsforhold - f.eks. 2 x 400VAC + jord (var en mulighed). Vi skal sikre os, at du har fået leveret et komfur, der kan bruges til danske forhold og ikke noget til det amerikanske/japanske marked, som kører med halv spænding og doppelt strøm. Var der ikke en installations vejledning med - hvad siger den?
3) Hvad har du af installation i huset til komfuret? Ideelt er der 3 faser (3 x 400VAC), evt. en nul og i al fald en jord. Samt mindst 10 Amperes sikringer.
4) Går ud fra at det er dig selv, der har leveret det glimrende billede af det 'eksotiske' hanstik. Kunne jeg be' dig uploade et billede, hvor du havde skruet den ene ½-del af stikket af, så at man kan se antallet af ledninger og hvilke farver de har. Med svar på disse ting, fortsætter vi derfra. Har du selv erfaringer med en skruetrækker, eller kender du nogen, der kan hjælpe dig? Ellers bør du nok kontakte en elektriker.
Avatar billede starofdk Nybegynder
04. december 2013 - 15:53 #9
Jeg har ikke pakket komfur ud endnu, i tilfælde af det skal byttes.
Har lavet et lille hul, så jeg kan se stikket. Ja mit billede

https://scontent-a-cdg.xx.fbcdn.net/hphotos-frc3/1475877_10201805768318491_714223803_n.jpg

Totaleffekt (Watt)    10700
Booster: Dette induktionskomfur har booster-funktion på alle kogezoner for hurtig og præcis madlavning
http://www.elgiganten.dk/product/hvidevarer/komfur/CI46350/gram-induktionskomfur-ci-46350
OBS: Ved køb af dette produkt skal montering foretages af Elgiganten eller af anden fagmand, da de leveres uden eller kun delvist med ledning/stik. Elgiganten monterer dog ikke gaskomfurer.

Jeg ved ikke helt hvad power jeg har på nuværende komfur. Jeg mener at der er minimum 2*380 i den ledning
Avatar billede flemsemand Nybegynder
04. december 2013 - 16:51 #10
Ja, men så er al info jo næsten tilgængelig og du skal bestemme dig for om du vil pakke ud og få monteret enheden eller returnere den. Kan ikke se nogen idé i det sidste, du skal jo ha' et komfur, ikke? Har læst specs, de er meget normale. Vær opmærksom på, at hvis du forsyner komfuret med 2 x 400VAC og alene har 10A sikringer, så kan du kun hente 5kW ud til komfuret. Og det går nok også alligevel.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester