Navn på opfinderspil
Her den anden dag kom jeg i tanker om et computerspil jeg spillede for omkring 7-10 år siden. Spillet er en slags opfinderspil, hvor man ved hjælp af forskellige elementer kan udføre forskellige "eksperimenter". Disse elementer kan forbindes til andre elementer, bl.a. for at vise output. Der er en del forskellige elementer, men de eneste jeg lige kan huske er lommeregner, taldisplay, logic gates (AND, OR osv.) og en slags "tæller" som man kunne indstille et tal på ved hjælp af pile.Man kunne også løse forskellige "gåder", blandt andet hvor der skulle benyttes de førnævnte logic gates til at opnå et bestemt resultat/udfald.
Med til spillet fulgte en håndbog, hvori man blandt andet kunne læse om forskellige eksperimenter man kunne lave i spillet. På forsiden af håndbogen og kassen til spillet var en tegning af en professor/opfinder med (så vidt jeg husker) en stemmegaffel i hånden.
Det store spørgsmål: Hvad hedder dette spil? (og det er ikke The Incredible Machine, til dem der måtte skyde på dette).