Avatar billede Towle Nybegynder
28. maj 2013 - 12:02 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Kontoplan fra C5 til e-conomic

Jeg har fået den utaknemmelige opgave at være tovholder på udskiftning af økonomisystem - fra Navision 2.10 til e-conomic og det endda uden at have en brik forstand på finans og bogholderi og desuden uden daglig adgang til den gamle maskine, der kører C5. Så er scenen lissom sat, ikk'? ;-)

Jeg vil tegne mig for en gratis prøveperiode på e-conomic og udforske systemet. Dertil vil jeg skulle guide vores mand på stedet til at udtrække kontoplanen, som derefter kan importeres i e-conomic via en csv-fil. Om det skal være med eller uden posteringer, er jeg i tvivl om, men for eksperimentets skyld, må det gerne være MED data.

Det nærmeste jeg kan komme ved at læse manualen til C5 er at bruge "Revisor import og eksport", men hvordan og hvorledes? Detaljeret beskrivelse eller henvisning til nettet, da jeg som nævnt ikke har adgang til maskinen der hvor jeg sidder til dagligt.

En anden ting som er vigtigt at få overført er lokationer, da dette er ret omfattende i firmaet (for os, men måske ikke for andre).

Når jeg skriver "overført" tænker jeg i denne forbindelse ikke på den komplette dataoverførsel den dag ballonen går op og navlestrengen til C5 klippes. Her og nu skal jeg blot konstatere, om vi kan overføre strukturen, så vi ikke skal oprette det hele manuelt i e-conomic.
28. maj 2013 - 12:15 #1
På e-Conomic's hjemmeside findes dette link til eksport af hele C5-databasen til e-Conomic.
http://wiki.e-conomic.dk/eksport-af-data/eksport-fra-c5#sådan-importererkonverterer-du-dine-data-fra-c5-til-e-conomic
Avatar billede Towle Nybegynder
28. maj 2013 - 12:27 #2
Yeps, den har jeg set, men er i tvivl om hvorvidt det er dét jeg skal gøre. Er det revl og krat med alle tabeller/felter, kontoplan, lokationer "und das ganze Molevitten"? Hvis ja, behøver jeg jo ikke at splitte det op og bekymre mig særskilt om f.eks. den rå kontoplan.

P.S. Jeg kan ikke lige se hvordan jeg øser ud af alle mine til rådighed stående point. Hvor skal jeg klikke, så du får 100? Klikke på "Var denne tråd nyttig for dig", eller hvad? Hvis jeg checker "Acceptér dette svar", lukker jeg så tråden?
28. maj 2013 - 13:06 #3
Hvis du skal teste systemet, skal du vel have det hele med. Vil formode at den beskrevne fremgangsmåde medtager alt, hvad der uden videre kan konverteres.

Vælger du Accepter dette svar lukkes spørgsmålet og points overføres.
Var denne tråd nyttig for dig har ingen funktion i forhold til hverken points eller lukning.
Avatar billede Towle Nybegynder
28. maj 2013 - 13:15 #4
Tamam, jeg betragter - indtil det modsatte er bevist - dit svar som fyldestgørende og du får dine velfortjente point :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester