Avatar billede newuser Nybegynder
10. april 2013 - 13:41 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Html5 og semantik

Hej,

Er der nogen der vil hjælpe mig med at forklare mig lidt om Html5 og semantik. (eller henvise til gode artikler).

Jeg er godt klar over at det er en hjælp, til struktur og søgemaskiner. Men hvad hvis man ikke bruge den (i fremtiden).

Logikken er jo som jeg har forstået, at man strukturere sit indhold under de forskellige punkter. Men man kan jo kun bruge dem én gang? Og hvad så hvis man fx ønsker at have artikler flere steder på hjemmesiden, og man har brugt "article" et andet sted?

Ydermere hvis man har brugt "nav" ved sin top navigation, og man ydermere laver en sekundær navigation et andet sted på siden?

Men det er måske bare mig der ser for firkantet på det, og det dermed kun kan gavne at bruge det (ved ved de primære ting), og man så ikke skal tænkte på ovenstående?
Avatar billede olebole Juniormester
11. april 2013 - 02:48 #1
<ole>

Semantik handler ikke primært om søgemaskiner, men om det faktum, at dokumenter på nettet i stigende grad tilgås af andre klienter end laptop- eller PC-browsere. Og på de maskiner har svagtseende, blinde og ordblinde i øvrigt brug for programmel til at læse teksten og få mening ud af dens opmærkning.

HTML's hidtidge strukturering af indholdet har i høj grad været præget af dets oprindelse. WWW, HTTP og HTML blev i årene omkring 1990 skabt med henblik på videnskabsfolk, som skulle have et effektivt redskab til at udveksle resultater og viden med. Simple sider med tekst i paragraffer og data i tabeller. Sider, som kunne referere til hinanden ved klik på en specialformateret tekststump (link).

Senere kom muligheden for at bruge databaser og lave dynamiske sider med server scripting. Der kom nye teknologier til, som bl.a. i kraft af stigende brugerinteraktion og fremkomsten af sociale medier stillede andre krav til sprogene - herunder opmærkningen.

Mens W3C havde valgt at udvikle XHTML, og en forsvindende lille del af nettets udviklere i øvrigt satte sig ind i teknologien, valgte en del af branchen at gå sammen i et alternativ, WHATWG. Formålet var at konstruere en standard, som i højere grad understøttede applikationstankegang og moderne 'real-life' udvikling.

WHATWG og W3C lever stadig side om side med hver sin standard (som dog ligner hinanden på de fleste punkter). W3C droppede videreudviklingen af XHTML i 2009 og påbegyndte udviklingen af HTML5 - kraftig inspireret af WHATWG.

Det var lidt baggrund, som forhåbentlig forklarer, hvorfor du bør bruge det i fremtiden. Det er en helt naturlig del af WWW's udvikling.

Du kan sagtens bruge flere NAV og ARTICLE elementer på samme side. ARTICLE bruges typisk ved en afgrænset indholdsdel. Dit spørgsmål kunne f.eks. være lagt i et ARTICLE element - og min kommentar i et andet - en anden kommentar i et tredie, osv.

Er der tale om en større artikel, vil den ofte være opdelt i SECTION elementer. Hvis du i en TOC foroven på siden kunne finde på at skrive et link til et afsnit nede i artiklen, bør du nok lægge afsnittet i et SECTION element.

Denne side giver et udmærket overblik over brugen af de enkelte semantiske grupperingselementer.

Denne side omhandler semantik på tekstniveau. Læg f.eks. mærke til, et der i HTML5 er forskel på betydningen af B og STRONG - ligesom der er forskel på I og EM - selvom de ser ens ud.

Meningen med de semantiske grupperingselementer er ikke, at de skal bruges til egentlig styling. Til det formål bruges stadig generiske containers som DIV og SPAN.

Håber, det hjalp en smule  =)

/mvh
</bole>
Avatar billede olebole Juniormester
27. april 2013 - 17:53 #2
- men du var ikke interesseret i hjælp, eller?
Avatar billede newuser Nybegynder
28. april 2013 - 12:02 #3
Jo tak, men troede ikke du var interesseret i points, siden du ikke lagde et "svar" :-)
Avatar billede olebole Juniormester
28. april 2013 - 13:52 #4
Hvem taler om point? Dem er jeg rystende ligeglad med.

Hvis man beder andre mennesker hjælpe én med sine problemer, skylder man da som det allermindste at melde tilbage, når nogen prøver at give den hjælp.

Derudover skal tråden jo under alle omstændigheder lukkes. Det kræver ligeledes som minimum spor af engagement fra spørgers side
Avatar billede newuser Nybegynder
02. maj 2013 - 09:20 #5
Fair nok, du har jo ret. Tak for den brugbare hjælp.

Læg lige et svar.
Avatar billede olebole Juniormester
02. maj 2013 - 16:23 #6
Ellers tak, jeg samler ikke point. Læg selv et svar og accepter det, så tråden lukkes  =)
Avatar billede newuser Nybegynder
06. maj 2013 - 10:55 #7
Har forstået du ikke gør det for point, men læg nu et svar, så jeg ud fra konceptet her på eksperten.dk, kan sige tak for hjælpen ved at tildele dig point.
Avatar billede newuser Nybegynder
04. juni 2013 - 06:30 #8
Lukker!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester