Beklager den lange smøre, men sagen er lidt indviklet:
Jeg har en dejlig VW Golf 3 GL 1,8 '95, har kørt ca 260000km, som jeg har forsikret hos Tryg. Den er der desværre en person der har kørt ind i, så det er blevet anmeldt til forsikringen og bilen er afleveret på et af Tryg's værksteder. Der har så været en taksator til at dømme den totalskade. Hans kontante vurdering: 7000,- kr.
Det er jeg dybt uenig i, fordi det mig bekendt hedder, at man skal have de samme penge igen som man kan købe en bil for af tilsvarende stand. Når jeg kigger hos forhandlere og kigger på nettet, finder jeg ikke en eneste bil til under <b>14000,-</b> hvilket er det dobbelte af hans vurdering. Taksatoren fra tryg påstår så at motoren ikke kører godt samt der er rust hist og pist på min bil, plus han har fundet en bil af tilsvarende stand til <b>7000,-</b> på dba.dk - <u>men</u> - motoren kører selvfølgelig ikke ordentlig, fordi det slag den har fået, har slået hul på udstødningen, plus den bil han viser, ikke er <b>nøjagtig</b> samme model som min bil <i>(min bil har el-soltag, el-ruder, servostyring og centrallås)</i> hvilket denne bil IKKE har.
Så nu til det endelige spørgsmål:
Har jeg noget at have min holdning i, juridisk selvfølgelig, eller er det lige meget hvilken model af VW Golf 3 det er, og hvilke ekstra udstyr der måtte medfølge, som jeg har ret til at få tilbage/tilbagebetalt af forsikringsselskabet? - For jeg føler mig selvfølgelig snydt for at jeg får meget mindre bil, end jeg havde før der var en der kørte ind i den.
Det skal så siges at Tryg henviser til at jeg hvis jeg er uenig med dem skal der en Syns og Skønsmand til at se på bilen, hvilket koster 4000,- kr, som taberen af sagen skal betale.
Hej og velkommen til. Noget af et dilemma du er i. Med hensyn til prisen som en forhandler tager for en bil kan du nok ikke helt sammenligne med din pris. Den bil forhandleren har, er sandsynligvis klargjort og nysynet, og samtidigt så lægger de lidt pris på hvis der skulle komme reklamationer i den første tid. Derfor den højere pris. Om så at prisen er acceptabel kan jo altid diskuteres. I mange tilfælde kan man jo også få prisen længere ned end det den står til hos forhandleren.
"Du kan ikke forvente at få en erstatning, som stemmer med prisen for en tilsvarende bil, der står salgsklar hos en forhandler. Biler der står salgsklar hos en forhandler er blevet klargjort og evt. synet, disse omkostninger trækkes fra i en kontanterstatning. Der kan også være konkrete ting som f.eks. rust eller andet, som gør at der trækkes fra i en kontanterstatning".
Et hul på udstødningen vil ikke få motoren til at gå dårligere, medmindre skaden har ødelagt katalysatoren eller det, som ligger mellem den og motoren.
#1 Ang. pris hos forhandlerne så kigger jeg heller ikke så meget på dem, jeg kigger efter den billigste, og den billigste jeg fandt til de 14k var hos en privat, og mindst ligeså rusten som min.
#2 Men motoren går heller ikke dårligt, det var forkert formuleret, den larmer jo bare lidt mere pga. hullet i udstødningen. Men den starter hver gang og kører fint, har ikke haft store problemer med bilen i de 5 år jeg har haft den.
Jeg mener bare ikke at taksatoren kan tilbyde mig en helt anden bil, en den jeg havde i forvejen? Og den smule rust der er på de ikke-vitale dele syntes jeg bare ikke er nok til at halvere prisen på bilen.
At du finder en ønsket pris på 14k på en bil hos en privat betyder desværre ikke så meget i denne forbindelse. For en taksator gælder andre forhold, f.eks. om de 14k er realistiske i forhold til, hvornår pågældende bil skal synes, hvornår den skal synes, og om den vil kunne klare et syn uden udgifter til f.eks. pladearbejde.
Jeg er selv i gang med at klargøre en Renault Laguna fra 1999 til syn, og et foreløbigt skøn over lidt lapperier af panelerne siger ca. 7-8k.
Hvad mener du med "ikke vitale dele"? Hvor meget kender du til, hvad der kræves for at få en bil synet?
Der er måske plads til lidt forhandling med taksatoren, men du skal nok have nogle meget gode argumenter, før det lykkes. Vis ham de annoncer, du har fundet og bed ham vise dig de de beregninger, han anvender. Måske kan du hente et par tusinder på den måde :-)
Jeg ved at da jeg købte den fik jeg skifte vanger og paneler til syn, og ved sidste syn for 1 år siden var der ingen anmærkninger, og der er heller ingen rust i undervognen. Med "ikke vitale dele" mener jeg at det er rust omkring skærmkanten og dørkanten, men det har jo kun noget med udseendet at gøre og ikke så meget at den er gennemtæret af rust.
Men jeg vil tage rådet med at vise ham de annoncer jeg har fundet, og så vil jeg prøve at holde ham fast på at der er nogle ting der gør bilen "speciel". Mht til at få den synet, så ville det ikke være noget problem eftersom der ikke er noget galt med paneler/vanger, eller rust nogen andre steder, bremser er skiftet for nylig og alt virker som det skal. Men den kan selvfølgelig ikke synes nu, da den er blevet påkørt i dørstolpen..
En taksators opgave er at finde den billigste pris for hans arbejdsgiver. Det skal vi altid lige have i mængde.
Om han er objektiv i sagen i forhold til forsikringsudbyder eller forsikringstager er altid et stort spørgsmål i forsikringssager, denne er et klart eks. på at han går efter struben på dig:-(
Jeg ville måske prøve at kontakte FDM og høre hvad de skal have for at se på liget og få dem til at vurdere hvad en tilsvarende bil vil koste. Med en attest fra FDM i hånden vil du have gode kort på hånden til at få dem op i pris.
Men alt det koster, har du Abb, hos falck eller dansk autohjælp så du kan få bugseret liget til FDM?
Og så lige en lille sidespørgsmål... Ved du hvem der har bakket ind i din bil, og er han også forsikret hos Tryk? Kommer taksator fra Tryk?
//B
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.