PHP-udvikler
PHP-udvikler søgesVi søger en PHP-udvikler til at arbejde med vores selvudviklede webshop-system. Du vil indgå i samarbejde med vores nuværende programmør, og i første omgang tage dig af mindre opgaver, som du lærer systemet at kende. Derfra handler det primært om vedligeholdelse og opdatering af koden samt udvikling af helt nye funktioner.
Først og fremmest skal du have helt styr på objektorienteret php og MySQL, og være i stand til at indordne dig under vores standarder indenfor samme. Du skal være fortrolig med eller have grundlæggende forståelse for Apache, ssh, Plesk, webservices, x/html, css, JavaScript og jQuery. Du skal kunne overskue og navigere i et meget omfattende system med mange specialiserede og fleksible kodestumper. Erfaring med webshops eller andre større database-baserede systemer vil være en fordel.
Generelt skal du være ansvarlig og i stand til at varetage og koordinere dine opgaver selvstændigt, men samtidig tage hensyn til at flere koder på samme system. Du skal kunne vurdere tidsforbruget på en opgave og overholde deadlines. Som udgangspunkt vil du ikke have direkte kontakt med kunderne, men du skal være i stand til at forstå formålet med en opgave selvom den ikke er teknisk formuleret eller udspecificeret, og selv forudse tekniske udfordringer og problemer før de opstår. Vi forventer at der vil være en vis indkørselsperiode.
Vi er et lille og hastigt voksende firma med mange opgaver, så der er meget stor mulighed for fleksibilitet og frihed, blandt andet i forhold til arbejdstider og arbejdsforhold. Med tiden vil du kunne dreje dit arbejde i den retning, du eventuelt selv ønsker og har evner til.
Vi er bosiddende i Århus, men der er mulighed for at arbejde hjemmefra, og både freelance eller fast ansættelse har interesse.