Fiber tv-boks kvæler trådløst netværk
Hej.Efter en del (læs: ulideligt mange) forsøg på at få en på papiret simpel opsætning til at fungere, håber jeg på hjælp her. For overblikkets skyld er min opsætning som følger, forbundet med kabel:
Netgear AP/switch - tv-boks1
/
Waoo Fiberboks - Tilgin Router
\
tv-boks2
Tilgin routeren fungerer som DHCP server. Netgear (WPN824v2) har DHCP disabled og fungerer som trådløst acces-point og switch (AP/switch), dvs at kablet fra Tilgin går ind i én LAN-port i Netgear, og kablet fra tv-boks1 ind i en anden LAN-port i Netgear.
Problemet er følgende: Sålænge tv-boks1 er slukket, og altså ikke har fået en ip-adresse, fungerer Netgear upåklageligt som acces-point. MEN: Så snart tv-boks1 tændes, "dør" den trådløse forbindelse fra Netgear; man kan stadig få adgang til SSID'en, men der er ikke længere internetadgang. Genstart af fiberboks, Tilgin, Netgear og pc afhjælper ikke problemet.
Jeg har prøvet med to forskellige tv-bokse (AirTies og Motorola), samme resultat.
Hvis jeg derimod forbinder en pc med kabel til en LAN port på Netgear, er der glimrende adgang til internettet, uanset om tv-boks1 er tændt eller ej. Kun AP-funktionen i Netgear påvirkes altså af tv-boks1.
Tilgin routeren er også trådløs, og dette SSID fungerer upåklageligt, uanset om tv-boks1 og -2 er tændte eller slukkede.
Jeg har prøvet at sætte en simpel switch (D-link) ind, hvor kablerne fra Tilgin, Netgear og tv-boks1 mødes. Håbet var, at hvis tv-boks1 ikke var forbundet direkte til Netgear, kunne det måske hjælpe, men det gjorde det ikke ... Samme resultat.
For en god ordens skyld: jeg har brug for Netgear som access-point da det trådløse signal fra Tilgin ikke dækker hele huset.
Håber der er hjælp/erfaringer at hente ...
Mvh Troels