Ny skærm til grafik (pc)
Min kære gamle tyksak af en Viewsonic CRT-skærm på 19" står for udskiftning, for der er simpelthen for lidt plads på den. Men jeg er ved at blive svimmel. Jeg har været her og der og alle vegne på nettet efterhånden og læst om teknologier og studeret reviews, og jo klogere, jeg bliver, jo værre bliver det faktisk, det hele.Først er der størrelsen: Er 27" for stort? Kan det blive for stort? Jeg har arbejdet en del ved 22" - måske 24", og det er ok, men der er jo endnu mere plads på en 27". Til gengæld er der ikke så mange af dem.
Jeg har haft kig på denne: http://www.shg.dk/Skaerm/LG-27-E2750V-PN-2230293.html, men den har TN-panel (6 bit farver), og det skal den helst ikke have til grafisk arbejde. TN er til spil og almindeligt brug, siges det. De andre paneltyper hedder bl.a. IPS og PVA, og de har 8 bit farver eller mere. Det bedste er vist fra Samsung med 10 bit (IPS).
Men derudover er der så mange farveteknologier, som angiveligt skulle kunne imødekomme manglerne i TN-panelet, siger nogle.
Det er ret svært at vurdere. Jeg ved så meget, som at den skal have LED-baglys teknologi, og den skal kunne vippe/tilte. LED er meget strømbesparende og lyset fordeles bedre i skærmen.
Og derudover er der noget med Dot Pitch (max. 0.28), Respons Time (max. 5 ms, dog mindre vigtigt til grafik) og Contrast Ratio (så højt som muligt og min. 800:1), som jeg har nogenlunde styr på.
Og i øvrigt - hvilken opløsning og format er at foretrække til det daglige arbejde?
Noget af det allerbedste skulle være fra Apple (sagde de hos Fona ...), http://www.fona.dk/default.aspx?m=2&i=81&itemnumber=4100520210 (den er kompatibel med pc), men så dyr behøver den ikke være, og strømforbruget er højt, selv om det er LED (250w mod 20-40w ellers).
Det er svært - så råd og erfaring vil være meget velkomne!
?:-)