Avatar billede Arsin Nybegynder
04. januar 2011 - 18:02 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Brevflet + roter tekst

Kort beskrivelse:
Hvordan roterer man en tekstboks i word-2007 som indeholder "brevflet" felter?

Lang beskrivelse:
Jeg skal lave en hel del navneskilte med "navn" og "organisation". De er i A4 (liggende) og bliver foldet på midten så navn og organisation står på begge sider. Det er meningen de skal stå på et bord eks.
Jeg har en skabelon til det i powerpoint, men den kræver at man manuelt skriver navn + organisation ind og derefter kopiere teksten op i en spejlvendt tekstboks for oven. Gir det mening?

Jeg har nu prøvet at gøre det smart vha. brevflet i word (jeg har et excel ark med navn + organisation på de 50 personer), men hvordan får jeg spejlvendt den øverste tekstboks så det bliver korrekt når man folder papiret?

Jeg har læst et hav af tråde omkring rotering af tekstbokse men ikke fundet en løsning som fungerer sammen med brevflet.
Findes der en løsning eller må jeg gøre det manuelt?

På forhånd tak.
Avatar billede supertekst Ekspert
04. januar 2011 - 18:37 #1
Hvormange navne er der tale om?
Avatar billede Arsin Nybegynder
04. januar 2011 - 18:52 #2
Denne gang 53, men det er en opgave vi ofte har her på mit arbejde og det kan variere meget. Men som regel under 100 :)
Avatar billede hansj Praktikant
04. januar 2011 - 19:30 #3
Kunne du ikke bare nøjes med at lægge tekstboks på den ene halvdel af papiret og så køre arkene igennem printeren to gange?

Første gang skriver du kun på den ene halvdel af arket.

Anden gang vender du arkene 180 grader, og skriver præcist det samme en gang til, men nu på den anden halvdel af arket.
Avatar billede hansj Praktikant
04. januar 2011 - 19:32 #4
Eller rettere: du har slet ikke brug for tekstbokse, rotering eller andre smarte ting.

Skriv tekst med felter til fletning på den ene halvdel, flet til skærmen, udskriv to gange med papirvending ind i mellem.

Den eneste rotering, der skal til, foregår manuelt: rotering af papiret efter første trykkerunde.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
04. januar 2011 - 21:16 #5
Tekst kan også vendes i tabeller - og det kan du udnytte. Så kan du bruge brevfletning uden problemer. Hovedprincipperne:

Sæt sideorientering til _stående_.

Lav en tabel med 2 lige brede kolonner tværs over siden og 1 række, som går fra top- til bundmargen.

Indsæt flettefelterne i de to celler. Vend teksten i venstre celle med bunden mod venstre og i højre celle med bunden mod højre. Du kan formatere indholdet i cellerne, som du ønsker.

Så kan du flette og få det rigtige resultat.
Avatar billede Arsin Nybegynder
06. januar 2011 - 16:41 #6
Takker mange gange for begge forslag. Da jeg er af den dovne type takker jeg især for det nederste som har løst mit problem uden at jeg skal vende papiret :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester