Avatar billede levich Nybegynder
03. januar 2011 - 18:17 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Geninstallation af MS Office 2010

Hvis jeg køber "MS Office til Hjemme og Studiet 2010", hvor denne ene licens giver mig ret til at installere på op til tre computere, kan jeg efter at have installeret programmet på tre computere:

Afinstallere programmet på den ene computer, købe en ny computer og installere programmet igen på denne ene computer?

Bemærk venligst, at jeg på intet tidspunkt har programmet installeret på mere end tre computere, som at det købte produkt ikke er en OEM-version.

Jeg har uden held forsøgt at læse mig frem til svaret. Bl.a. her http://download.microsoft.com/download/7/7/1/77106D28-870E-4375-8F94-6F2F87507F21/clientallup_eula_danish.pdf.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. januar 2011 - 20:18 #1
Der findes efterhånden et utal af mystiske licenser, og jeg har ikke detaillæst 2010 licenserne.

Men med udgangspunkt i de ældre versioner, så må du gerne gøre som du ønsker, så længe det IKKE er en OEM udgave.

Du vil dog komme ud for, at den vil brokke sig over, at du har brugt alle licenser. Her vil så den klassiske "aktiver over telefon" mulighed dukke op - du ringer til Microsoft, oplyser en lang kode, og får en lang kode igen.... - så er den ikke længere.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. januar 2011 - 20:30 #2
De afsnit du leder efter, er nok disse:

12. SOFTWARE TIL HJEMMET OG STUDIET. I forbindelse med software, der er mærket "Til hjemmet og studiet", må De installere én kopi af softwaren på op til tre licenserede enheder i Deres husstand til brug af personer, for hvem dette er deres primære bosted. Softwaren må ikke bruges i nogen form for kommercielle, non-profit eller indtægtsskabende forretningsaktiviteter.

og så:

19. OVERFLYTTELSE TIL EN ANDEN ENHED. De har ret til at overflytte licensen til en anden enhed så mange gange De vil, men ikke mere end én gang for hver 90 dage. Hvis De overflytter, vil denne anden enhed blive den "licenserede enhed". Hvis De nedlægger den licenserede enhed på grund af en hardwarefejl, må De overflytte licensen tidligere.

Men som sagt, findes der flere licenser end dem der er nævnt i dit link. Jeg var på den uheldige måde ude for det, da jeg købte en PC i Aldi, hvor Office 2007 fulgte med som en "Home and Student" udgave.
Fint, tænkte jeg... - så kan fruen også få den installeret, og jeg har en i reserve til børnene, når de nu når den alder.... - men næh, nej. Anden installation brokkede sig, og så læste jeg EULA nærmere, og fandt selvfølgelig et afsnit omhandlende nævnte udgave - men som OEM udgave (som desværre stod på licensbeviset) - og denne må altså kun installeres på én enhed....
Avatar billede levich Nybegynder
03. januar 2011 - 20:56 #3
Tak for de hurtige svar - I får begge point, når I har lagt et svar.

Det er det her produkt http://www.fcomputer.dk/Ukendte_prisliste-produkter/Microsoft_Office_Home_and_Student_2010_-_Komplet_pakke_-_3_P, som jeg har tænkt mig at købe, og det er så vidt jeg ved ikke OEM, hvilket vil sige at alt er i orden.

Jeg forventer jo at bruge MS Office 2010 i længere tid end levetiden for vores bærbare computere :-)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. januar 2011 - 21:06 #4
Vi er nu kun én :-)

Jeg tror det er det rette produkt, hvis bare du holder for øje, at Outlook jo ikke følger med...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
03. januar 2011 - 21:06 #5
*suk* - og det var jo et svar :-)
Avatar billede levich Nybegynder
08. januar 2011 - 14:00 #6
Har købt produktet. Under installationen stod der på et tidspunkt at det var et OEM-produkt - meget overraskende for mig.

Jeg skrev derefter til Microsoft support, og har fået oplyst, at det ikke er et OEM-produkt, så det hele skulle være i orden.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
08. januar 2011 - 14:03 #7
Installationen er generel for "Office" - d.v.s. samme sæt licensbetingelser o.s.v., så ja, der vil givetvis stå OEM på et tidspunkt.

Men det er den lille licensmærkat der er gældende - står der ikke OEM herpå, er det ikke en OEM licens... - og det er nok det, Microsoft har bekræftet :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester