Jeg har ikke selv haft brug for at benytte citat- og bibliografi-funktionerne i egne dokumenter, men ifølge den information, jeg kan finde, og det, jeg har testet, gælder følgende:
Udseendet/opsætningen er styret af stylesheets, filer af typen XSL. Der findes en fil pr. Style, som kan vælges fra Typografi-listen i gruppen "Citater og bibliografi" (APA, Chicago osv.).
Filerne findes i en mappe under programfilerne. F.eks.:
C:\Programmer\Microsoft Office\Office12\Bibliography\Style
(Hvis engelsk system: "Program Files" i stedet for "Programmer", hvis det er Word 2010 og ikke 2007: "Office14" i stedet for "Office12")
Hvis du vil ændre på udseendet, skal du i gang med at redigere XSL-filer.
Du kan finde (engelsk) information om citat/bibliografi-typografier (styles) her:
http://bibword.codeplex.com/wikipage?title=FAQ#Q8 Jeg fandt information via følgende link, som jeg fulgte for at oprette en ny citat-typografi og tilrette den, så den i stedet fungerer som bibliografi - og den har ingen parenteser.
http://www.tech-archive.net/Archive/Word/microsoft.public.word.docmanagement/2010-03/msg00179.html Hovedtrækkene er:
Opret et nyt stylesheet i samme mappe som de øvrige XSL-filer (i første omgang ved at kopiere et af de eksisterende stylesheets). Navngiv filen, så du let kan kende den som din egen.
Tilret dernæst indholdet i den nye XSL-fil. Du skal angive navnet INDE i selve XSL-filen (det nye navn vil så optræde i listen i Word sammen med APA og de øvrige), og du kan tilrette, så din typografi indsætter bibliografi i stedet for et citat, når du vælger "Indsæt citat" (info om navneændring og den anden ændring findes via linket ovenfor), Du kan så via "Administrer kilder" oprette dine kilder - og ved at prøve dig frem med, hvilke felter, du passende kan bruge, kan du sandsynligvis få det resultat, du ønsker. Jeg fik i hvert tilfælde lavet fodnoter på passende vis ...
--------------------
Så vidt jeg kan se, er der store fordele ved at benytte funktionaliteten under "Citater og bibliografi" generelt i stedet for manuelt at styre disse data. Men behøver kun at oprette en kilde én gang, og den vil automatisk blive opdateret korrekt alle steder - og man kan automatisk generere en bibliografi med alle de refererede kilder.