computer slukker spontant efter 10-15 min
HejsaHer for nylig gik min bærbare computer i stykker, og jeg har så lånt en anden bærbar, som jeg påbegyndte en reinstallation på med en officiel Windows XP cd, som jeg har brugt adskillige gange før på andre computere. Efter cirka 10-15 minutter inde i formateringen slukker computeren uden varsel, og der er strøm på. Jeg også prøvet at foretage en systemgendannelse fra et sæt dvd'er, som min bror før har brugt på netop denne computer, men præcis det samme sker her: efter 10-15 minutter inde i processen slukker den. Prøvede så at lave en Disk Drive Test fra BIOS'en, hvor det samme skete igen. Jeg tvivler på, at det er blæseren, som er stået af, for computeren virker ikke helt ekstrem varm, og jeg kan også tænde den omgående igen, og gentage hele moletjavsen. I går virkede computeren i øvrigt (i mere end 10-15 minutter :)
Der er tale om en HP Pavilion Entertainment PC dv2000.
Nogen forslag?
Har i øvrigt ikke spurgt mht. min anden computer: Pludselig en dag blev skærmen pludselig lidt flimrende, selvom jeg dog stadig kunne se lidt og bevæge musen, men hvis jeg klikkede på noget skete der intet. Efter nogle få minutter blev skærmen pludselig helt grå-hvid, og har været sådan siden. Hvis jeg tænder computeren siger den lidt lyde og bliver så stille, og efter nogle få minutter gentager den så det. Så ved ikke, om den rent faktisk laver noget bagved den grå skærm. Måske booter den og så genstarter efter et par minutter, måske ikke. Men det er en Fujitsu Siemens Amilo, men er ikke lige hjemme nu, så kan ikke tjekke.
Her skulle der vel heller ikke være nogen med nogle vise ord?
Håber I kan hjælpe, og ellers tak for at have læst med.
Mvh
Jonathan