World of Warcraft med sort skærm i windowed mode på MAC
Jeg har denne lidt spøjse fejl på min nye Macbook Pro at når jeg kører WOW i fullscreen og tapper ud i windowed mode, at så bliver mit wow-skærmbillede helt sort. Derfra enten fryser billedet helt eller også så skal jeg igang med at flytte skærmbilledet rundt, før jeg kan se noget igen. Resten af computeren kører fint og jeg kan også sagtens klikke på det fastfrossede billede og tappe ind igen, hvorfra spillet kører flydende. Lyden fungerer også upåklageligt under hele seancen, hvorfor jeg tror det udelukkende er en grafikkort-mæssig ting, eller en grafik-indstillingsmæssig ting.Jeg har søgt mange steder på nettet og prøvet alt fra at tilføje "SET gxapi "OpenGL"" til config.wtf, til at sætte multisampling ned til 1 og sat automatisk grafikskift fra.
Jeg har haft nulstillet min wow mappe (fjernet addons og lignende). Det er ikke en fejl der altid har været der - det er en fejl der kommet. Problemet er bare at jeg simpelthen ikke kan sætte fingeren på hvad der skulle være sket.
Min OSX er fuldt opdateret og ligeså mit wow.
Håber I kan hjælpe!