16. juni 2010 - 14:47Der er
7 kommentarer og 1 løsning
tal- og datoformater i en flettefil fra excel til word
Når jeg fletter datoer og kr fra en excel-fil over i breve (word) skrives datoen 1.8.10 som 8/1/10 og et kronebeløb som 10,70 kr. som f.eks 10,7 eller måske 10,6999998876
Er der en logisk forklaring til det. jeg har office pro 2003
En brevfletning Excel->Word benytter de faktiske værdier fra cellerne i Excel, og medtager ikke evntuelle excel-formatteringer.
Løsningen er at formatere flettefelterne i Word-dokumentet.
Hvis du taster Alt-F9 i hoveddokumentet i Word vises en flettekode f.eks. således: { MERGEFIELD "dato" } hvis du ønsker formatet således: 16-06-2010, tilføjer du følgende til flette koden: { MERGEFIELD "dato" \@ "dd-MM-yyyy" }
Formattering af et talfelt til 2 decimaler ser således ud: { MERGEFIELD "tal" \# "#,00" }
... og/eller brug nedenstående. Jeg gør det altid. Mange oplevede, at det pludselig var blevet sværere at få et ordentligt resultat ved fletning i Office 2003:
Bruge DDE
DDE (Dynamic Data Exchange) er en metode, som findes i operativsystemet Microsoft Windows® og bruges til overførsel af data mellem programmer. Metoden anvender delt hukommelse til at udveksle dataene. Hvis du bruger andre dataoverførselsmetoder, løber du ind i et problem: Data fra regnearket overføres i det oprindelige format, som Excel gemmer dem i, frem for med den formatering, du anvendte i regnearkscellerne.
Når du skal vælge DDE-dataoverførselsmetode, når du opretter forbindelse til et Excel-regneark under en brevfletning, skal du bare markere et enkelt afkrydsningsfelt i Word:
1.Klik på Indstillinger i menuen Funktioner, og klik derefter på fanen Generelt. 2.Klik på Bekræft konvertering ved åbning.
Når du har fundet det Excel-regneark, som du vil oprette forbindelse til, på det trin i brevfletningsprocessen, hvor du opretter forbindelse til datafilen, åbnes dialogboksen Bekræft datakilde. Klik på MS Excel-regneark via DDE (*.xls), og klik derefter på OK. Vælg det celleområde eller regneark, der indeholder de oplysninger, du vil flette, under Navngivet område eller celleområde i dialogboksen Microsoft Excel, og klik derefter på OK. Tallene fra Excel-regnearket har nu nøjagtigt samme udseende i de flettede dokumenter som i regnearkscellerne.
Bemærk! Det er nok en god ide at deaktivere indstillingen Bekræft konvertering ved åbning, når du er færdig med brevfletningen. Ellers risikerer du at blive bedt om at bekræfte din datakilde på tidspunkter, hvor det er det sidste du har lyst til at bekymre dig om."
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.