Avatar billede Hr_Laursen Nybegynder
14. juni 2010 - 20:22 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Open Source ERP

Hej Allesammen,

Jeg leder efter et program til vores lille salgsvirksomhed. Jeg har kigget lidt på SummaSummarum. Det eneste problem er at vi er 2 brugere, måske flere med tiden. Så nogen der kan anbefale noget Open Source ERP eller noget der ligner med dansk sprogpakke..?

Det skal kunne håndtere 2 regnskaber/firmaer. Lagerstyring, økonomi, Ordre, crm, kreditor, debitor. måske understøttelse af dataløn. Det skal kunne håndtere flere forskellige prislister, emballageafgifter alt efter land, arbejde sammen med mail, kontakter og kalender i office 2010. 

Det er også i orden med et program i prisklassen 5-10.000

Nogen bud...?
Avatar billede bmpi Nybegynder
15. juni 2010 - 10:28 #1
Jeg kan anbefale OpenERP, hvis du vil have et full-scale ERP-program, som til gengæld også kan være for stor og kompliceret.

Jeg kan også anbefale det nye danske firma Office123, som bringer en online suite af bl.a. ERP, CRM, Mail, Telefoni (IP), projektstyring, dokumentdeling og meget andet.

http://www.office123.net

Office123 fås i både en begrænset gratisudgave og og en udvidet betalingsudgaver. Det består udelukkende af Open Source programmer, som Office123 har integreret i hinanden.

Hvis du ønsker hjælp til implementering i enten OpenERP eller Office123, kan jeg være behjælpelig: mp@o-biz.dk
Avatar billede Hr_Laursen Nybegynder
15. juni 2010 - 20:00 #2
Hej bmpi(BitMap Pixel) ...? ha ha... ej pjat til side..

Jeg havde faktisk installeret OpenERP inden jeg postede mit spørgsmål her. Og jeg kan kun sige en ting... den er ikke på dansk.. :-( Og du har ret, det virker utroligt uoverskueligt.

Så det skal noget mere brugervenligt/simpelt til for os. Hvilke fordele er der ved at brug online økonomisystemer...?

Hvad hedder det egentlig...? Økonomisystem/program eller Regnskabsprogram..? ERP eller CRM... Sidstnævte ved jeg godt ikke er noget til selveøkonomien... men synes mange blander det hele lidt sammen...;-)
Avatar billede bmpi Nybegynder
16. juni 2010 - 17:21 #3
Fordelene ved et online systemer er flere:

1. Du slipper for at bruge masser af tid på vedligeholdelse af server og system
2. Du er sikker på at der altid er backup
3. Du får en større sikkerhed: Hvis din egen server går ned, er det hjertet i virksomheden der stopper, og du skal smide alt hvad du har i hænderne for at arbejde på det, mens medarbejderne måske også bliver nødt til at stoppe det de var i gang med.

Ja, det er rigtigt, der er mange navne, og mange blander det rigtigt nok sammen ERP er typisk en betegnelse som bruges om systemer, der omfatter en lang række services, som der også findes standalone programmer til: Regnskab/bogføring, lagerstyring, CRM (kundedatabase), ressourceplanlægning, projektstyring og meget andet. Men ofte bruges ERP kun til ting som vedrører økonomi direkte: Fakturering, lagerstyring etc.

Office123.net samler en række af de funktioner: CRM, mail, ERP osv i én online applikation. Pt er de ikke helt færdige med det danske interface, men jeg ved der er på vej.
Avatar billede mariaf Juniormester
16. juni 2010 - 21:09 #4
Du må nok gøre dig klart at med de ønsker, du har til dit ERP-program, så slipper du ikke med 5-10.000 uanset hvilket du vælger.

Onlinesystemer har den ulempe at de meget hurtigt bliver meget dyre, når man mere end en bruger, eller skal bruge mange forskellige funktioner som f.eks. mail, officepakke og økonomisystem med f.eks. sagstyring eller lagerstyring.

Open Source koster i praksis mindst lige så meget som færdige, licenserede standardssystemer når vi taler brug til virksomheder. Man kan så have en holdning at man vælger OpenSource, men det er mere religion end pris, der afgør det.

I øvrigt undrer det mig altid at man som proffesion sparer på lige netop økonomisystemet. Det koster spidsen af en jetjager at skifte senere, så man kan lige så godt vælge rigtigt første gang.
Avatar billede bmpi Nybegynder
17. juni 2010 - 09:49 #5
"Open Source koster i praksis mindst lige så meget som færdige, licenserede standardssystemer når vi taler brug til virksomheder"

Sikke noget vrøvl.

Nu er du forhandler af Microsoft Dynamics C5, og har selvfølgelig en interesse i at fremstå lige så billig som open source alternativer. Men du skal være en forholdsvis stor virksomhed, med store behov, før brugerprisen på et online open source-baseret system koster mere end den bondegård, som C5 koster.

Jeg medgiver at C5 kan være et godt valg for større virksomheder, eller virksomheder med visse behov, men alene opgraderingerne hos Dynamics kan betale flere års brug af et online system som Office123.

OpenERP er i C5 skalaen, og kræver i mange tilfælde tilretning og tilpasning. OpenERP er derfor ikke nødvendigvis billigere for små virksomheder.

Til gengæld har man mulighed for tilretninger, som man ikke har i C5, og man undgår samtidigt det vendor-lockin, og den "jetjager" du nævner det koster ved skifte af økonomisystem. Det koster nemlig en jetjager at skifte fra C5 og til noget andet.

Jeg anbefaler fortsat et online-baseret system, som netop er standardiseret, hvor producenten står for vedligeholdelse og support, og hvor man frit kan skifte leverandør, hvis man ønsker.
Avatar billede Hr_Laursen Nybegynder
07. juli 2010 - 07:40 #6
Hej bmpi,

Jeg vil give dig ret i mange ting... Jeg kan bare ikke finde ud af hvad jeg skal vælge og hvilke muligheder jeg har. Indtil videre har jeg kigget på følgende systemer.

openERP
E-Conomic
Mamut Enterprise
SummaSummarum

Jeg er endnu ikke overbevist om at jeg skal vælge C5. Priserne, modulerne er uoverskuelige.

Axapta, Visma, Navision osv. er alt for dyre til vores lille forretning.

Jeg må indrømme at Mamut har lavet det bedste program for pengene, men mangler lige det at kunne have forskellige priser på produkterne alt efter hvilket land varerne sælges i.

Jeg synes det er en jungle at finde rundt i...
Avatar billede mariaf Juniormester
07. juli 2010 - 20:53 #7
Ja, jeg er C5 forhandler, og jo, det koster mindst lige så meget at bruge open Source som licenserede systemer. Det koster bare på en anden måde.
Bedste eksempel er en lille virksomhed med server og 4 pc'ere. De har valgt open Source med det resultet at de har 2 fuldtidsansatte til at passe det, fordi deres software ikke kan vedligeholdes af andre. Det koster i størrelsesordenen en lille mio om året. Det kan der godt nok købes meget standardsoftware med licenser, vedligeholdelse osv for.
Avatar billede Hr_Laursen Nybegynder
07. juli 2010 - 21:11 #8
Jeg vil give dig ret Maria, omkostningerne er ikke de samme, men udgifterne ender sikkert med at være det samme....

Når det så er sagt... så kommer der en C5 konsulent forbi i morgen...
Avatar billede mariaf Juniormester
08. juli 2010 - 08:24 #9
Du kunne da godt have ringet til mig i stedet :-)
Avatar billede Hr_Laursen Nybegynder
08. juli 2010 - 08:57 #10
Nu bor du jo i Tåstrup... ;-) Men du skal da være velkomme til at køre frem og tilbage uden beregning...
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester