Avatar billede DatateknikerElev Nybegynder
26. maj 2010 - 13:43 Der er 6 kommentarer

Datatekniker Elev

Jeg er en ung mand fra Århus, der har haft en del forskellige jobs igennem årene inden for IT. Jeg har været computertekniker, systemadministrator og IT supporter.  Men jeg har fundet ud af, hvad jeg virkeligt brænder for, er den mere tekniske side af IT. Dvs. opsætning, design, opsætning og vedligeholdelse af netværk, cloud computing, virtualiserede miljøer, sikkerhed på netværk og opsætning af servere.
Da jeg har erfaring fra tidligere, så startede jeg i oktober 2009 direkte på datatekniker hovedforløb 1, som jeg afsluttede i december Den 4. januar startede jeg på hovedforløb 2, som blev afsluttet den 5. marts. Det betyder, at jeg har forkortet mit 5årige uddannelsesforløb med ca. 1½ år.
Nu mangler jeg bare en spændende læreplads at starte på.
På min uddannelse har jeg opnået gode resultater. Jeg fik 10 i den afsluttende opgave på hovedforløb 1.  For nylig på hovedforløb 2 har jeg endvidere fået 10 i faget "IP telefoni I" og karakteren 12 i faget "Serverteknologi II - design af datacenterløsninger"".
Fra mit arbejdsliv har jeg været vant til travlhed og fået en god fornemmelse for kundeservice. Jeg har meget faglig stolthed - det er ikke bare mit job, men også min interesse og hobby. Jeg bruger tid på at holde mig opdateret med, hvad der sker inden for både software og hardware. Jeg er bl.a. medlem af .NET usergroup i Århus og er tit til deres arrangementer - senest om Microsoft AZURE.
Jeg håber, I kommer til at opdage ved selvsyn, at jeg har en imødekommende personlighed, har nemt ved at komme godt ud af det med mange forskellige personer og har en god portion humor (når der er plads til det). Jeg er fleksibel og har intet problem med eventuelle vagtordninger eller lignede. Jeg ser mig selv som en "problemknuser" - altså en som godt kan lide udfordringen i at få tingene til at fungere og følge de problemer, der opstår, til dørs.
Selvom jeg nu bor i Århus, har jeg intet problem med at flytte hvis lærepladsen ligger langt væk.
Jeg håber, at denne ansøgning kan vække jeres interesse, hvis den har kan man kontakte mig på Hos.mortenATgmailDOTcom så kan jeg sende et CV og anden information.

Venlig Hilsen

Morten Nielsen
Avatar billede pej-delphi Nybegynder
26. maj 2010 - 23:49 #1
Hej Morten.
Har du prøvet at kontakte de store?
Jeg tænker IBM, Grundfoss, Lego, Vestas med flere ?
mvh
Poul-Erik
Avatar billede DatateknikerElev Nybegynder
27. maj 2010 - 00:46 #2
Jeg har søgt alle steder jeg kunne komme i tanke om. Det her er ved at være ren desperation.

Har søgt over 200 steder og har 3 ansøgninger ude nu men jeg har ikke været til en eneste samtale.

Syntes selv mine ansøgninger er ganske fine og mit CV er der heller ikke noget i vejen med, alle mine karakter på skolen er over middel hvis ikke lige frem gode, jeg kommer med erfaring inden for opsætning og drift af windows baseret serverer så jeg syntes selv jeg er lidt af en fangst når man snakker om en elev ;-).

Venlig hilsen

Morten
Avatar billede pej-delphi Nybegynder
27. maj 2010 - 08:06 #3
Hej Morten
Du har da fuldstændig ret.
Prøv ScanJour på Frederiksberg.
Selv har jeg desværre for lidt i øjeblikket til at kunne have dig, men jeg skal nok have dig i hukommelsen.
mvh
Poul-Erik
www.peprogrammering.dk
Avatar billede japping Nybegynder
03. juni 2010 - 16:09 #4
Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om, hvad det indebærer at have dig som elev. Hvad er udgifterne ? er der krav til hvilke opgaver du skal arbejde med ? I hvilke perioder er du til rådighed på arbejdspladsen ?

Jeg spørger fordi vi er en virksomhed i kraftig vækst, som overvejer forskellige support muligheder: Studerende, eksterne support, ansætte supporter, osv.
Avatar billede DatateknikerElev Nybegynder
03. juni 2010 - 17:45 #5
Hvis man skal have en Datatekniker lærling skal man først godkendes som læreplads og der er nogle krav til hvad en datatekniker skal lave.

http://evg.industriensuddannelser.dk/Indstillinger/UdskrivAnsogning.aspx?NoPrint=Y&UddannelseID=30

hvis man som virksomhed kan nikke genkendende til de her arbejdsopgaver så skulle det ikke være noget problem.

Som Datatekniker elev er man på skole i ca. 3 måneder af gangen, jeg er ikke sikker på hvor fleksibel den ordning er, om man som virksomhed skal tilmelde sin lærling eller om skolen indkalder til skoleforløbende. Uddannelsen tager 5 år og man har 6 skoleforløb, hvor nr. 6 er inklusiv svendeprøve.

hvad økonomi angår så kan du læse her

http://www.ug.dk/uddannelser/erhvervsuddannelsereudveud/stroemstyringogit/data-_og_kommunikationsuddannelsen.aspx

Hvordan det forgår. Voksenlærlinge lønnen er 104,25 kr. og virksomheden får 30,- kr. i timen for at have en voksenlærling.

Men jeg vil sige at hvis det mest er support opgaver der er, så vil en Supporter nok være bedre da det ville være nemmere at få godkendelse til en support elev.

Venlig Hilsen

Morten Nielsen
Avatar billede japping Nybegynder
04. juni 2010 - 00:17 #6
Det er ikke kun supportopgaver, da vi er i gang med opbygning af systemer til såvel almindeligt netværk, drift af fabrikker, databaser, servere osv. Vi kan således opfylde alle krevene.

Det største problem er mere de måneder hvor du er på skole, da vi har brug for arbejdskraften
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester