28. marts 2010 - 23:04
#3
Jeg har lige kigget loven igennem (skal siges jeg kun er 17 år, så ret mig hvis jeg tager fejl) og jeg kan se at du har ret til at få en helt ny computer, især fordi at fejlen er på en så ny computer.
Jeg har lige kopieret den følgende tekst, og der er et link til kilden i bunden.
En af de væsentligste ændringer i købeloven er, at varer købt efter 1. januar 2002 nu er omfattet af en 2-årig reklamationsfrist. Det betyder, at hvis varen går i stykker inden for to år efter købet, så kan man klage til butikken. Reklamationsfristen er som hidtil absolut. Hvis varen går i stykker én dag efter udløbet af de to år, har man ingen mulighed for at klage over varen, medmindre der er givet en garanti som er længere end 2 år.
Garanti
Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne 'garanti' og 'reklamationsfrist' sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service - et løfte, som ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde en adgang til at få varen repareret gratis i 5 år.
Formodningsreglen/6-måneders reglen
En anden vigtig ændring i den nye købelov er, at man inden for de første 6 måneder af den 2-årige reklamationsfrist opererer med en såkaldt formodningsregel. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det sælgeren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Efter den normale bevisbyrderegel er det forbrugeren, der skal bevise, at der er en mangel ved varen, men denne hovedregel undtages i den nye købelov inden for de første 6 måneder efter købet.
(Læs om formodningreglen i købelovens §77a stk 3)
Vælg mellem ombytning og reparation
Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny. Sælgeren kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger. Ved vurderingen af, om forbrugerens krav er urimeligt, må man lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen. Der er tale om en konkret vurdering, men udgangspunktet er dog, at forbrugeren har valgfrihed, og det er en forbedring i forhold til den tidligere lov.
Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.
Afgørelser efter den nye købelov
To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.
Kun 1 forsøg til at reparere:
En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur.
Ombytning må ikke udskydes:
En kundes mobiltelefon går i stykker efter 1½ måned. Sælgeren tilbyder reparation, men køberen ønsker ombytning efter den nye købelov. Sælger kræver at bruge 14 dage på at undersøge, hvorvidt det er rimeligt, at han skal ombytte telefonen. Her fastslår Forbrugerklagenævnet, at sælgeren ikke har krav på at bruge 14 dage til at foretage en indledningsvis undersøgelse af, hvorvidt varen skal ombyttes eller repareres. Der er taget hensyn til, at køberen ikke får stillet en lånetelefon til rådighed, og at han daglig har behov for telefonen. Resultatet bliver, at han kan få ombyttet varen.
Tillægsforsikringer
Det har vist sig, at branchen har benyttet den nye købelov som et påskud for at sælge tillægsforsikringer. Det er sket med den begrundelse, at den nye købelov indeholder en 6-måneders formodningsregel, som kan betragtes som en slags garanti. Argumentet fra tillægsforsikrings-sælgernes side har været, at hvor man tidligere kunne forvente en 1-årig garanti ved siden af den 1-årige reklamationsfrist, undlader sælgerne i dag at give garanti, fordi købeloven indeholder en 6-måneders formodningsregel. Derfor oplyser sælgerne, at den nye købelov stiller forbrugeren ringere end hidtil.
Forbrugerrådet har krævet, at tillægsforsikringerne ikke skulle sælges under påskud af, at købeloven stiller forbrugeren dårligere. Endvidere har vi opfordret kunderne til at stille krav om tilstrækkelig information i forbindelse med salget. Det tyder på, at branchen har rettet ind og ikke længere henviser til købeloven. Generelt kan man sige om tillægsforsikringer, at det naturligvis er op til kunden selv at vurdere, hvorvidt der er behov for at forsikre sine varer. Forbrugerrådet finder ikke, at der er et stort behov, da man oftest vil være tilstrækkeligt beskyttet af købeloven og en sædvanlig familieforsikring.
En af de væsentligste ændringer i købeloven er, at varer købt efter 1. januar 2002 nu er omfattet af en 2-årig reklamationsfrist. Det betyder, at hvis varen går i stykker inden for to år efter købet, så kan man klage til butikken. Reklamationsfristen er som hidtil absolut. Hvis varen går i stykker én dag efter udløbet af de to år, har man ingen mulighed for at klage over varen, medmindre der er givet en garanti som er længere end 2 år.
Garanti
Forbrugere og erhvervsdrivende blander ofte begreberne 'garanti' og 'reklamationsfrist' sammen, men det er ikke det samme. En garanti er en særlig service - et løfte, som ligger ud over købeloven, og som aldrig kan begrænse de rettigheder, forbrugeren har efter købeloven. For at man kan kalde noget for en garanti, skal det stille forbrugeren væsentligt bedre end man er stillet efter købeloven, eksempelvis ved at tilbyde en adgang til at få varen repareret gratis i 5 år.
Formodningsreglen/6-måneders reglen
En anden vigtig ændring i den nye købelov er, at man inden for de første 6 måneder af den 2-årige reklamationsfrist opererer med en såkaldt formodningsregel. Formodningsreglen betyder, at hvis varen går i stykker inden for de første 6 måneder efter købet, er der en formodning for, at varen var defekt fra start af. Det betyder samtidig, at inden for de første 6 måneder er det sælgeren, der skal bevise, at kunden har behandlet varen forkert. Efter den normale bevisbyrderegel er det forbrugeren, der skal bevise, at der er en mangel ved varen, men denne hovedregel undtages i den nye købelov inden for de første 6 måneder efter købet.
(Læs om formodningreglen i købelovens §77a stk 3)
Vælg mellem ombytning og reparation
Efter den nye købelov er det som udgangspunkt forbrugeren, der kan vælge, om man vil have en defekt vare repareret eller ombyttet til en ny. Sælgeren kan kun undgå forbrugerens valg (typisk ombytning), hvis det enten er umuligt eller vil påføre ham uforholdsmæssigt store omkostninger. Ved vurderingen af, om forbrugerens krav er urimeligt, må man lægge vægt på varens pris, manglens omfang, og om sælger kan stille en låne-vare til rådighed under reparationen. Der er tale om en konkret vurdering, men udgangspunktet er dog, at forbrugeren har valgfrihed, og det er en forbedring i forhold til den tidligere lov.
Det er Forbrugerrådets klare opfattelse, at forbrugeren i kraft af de ændrede regler kan undgå de kontinuerlige reparationsforsøg, som hidtil har præget praksis.
Afgørelser efter den nye købelov
To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.
Kun 1 forsøg til at reparere:
En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur.
Ombytning må ikke udskydes:
En kundes mobiltelefon går i stykker efter 1½ måned. Sælgeren tilbyder reparation, men køberen ønsker ombytning efter den nye købelov. Sælger kræver at bruge 14 dage på at undersøge, hvorvidt det er rimeligt, at han skal ombytte telefonen. Her fastslår Forbrugerklagenævnet, at sælgeren ikke har krav på at bruge 14 dage til at foretage en indledningsvis undersøgelse af, hvorvidt varen skal ombyttes eller repareres. Der er taget hensyn til, at køberen ikke får stillet en lånetelefon til rådighed, og at han daglig har behov for telefonen. Resultatet bliver, at han kan få ombyttet varen.
Tillægsforsikringer
Det har vist sig, at branchen har benyttet den nye købelov som et påskud for at sælge tillægsforsikringer. Det er sket med den begrundelse, at den nye købelov indeholder en 6-måneders formodningsregel, som kan betragtes som en slags garanti. Argumentet fra tillægsforsikrings-sælgernes side har været, at hvor man tidligere kunne forvente en 1-årig garanti ved siden af den 1-årige reklamationsfrist, undlader sælgerne i dag at give garanti, fordi købeloven indeholder en 6-måneders formodningsregel. Derfor oplyser sælgerne, at den nye købelov stiller forbrugeren ringere end hidtil.
Forbrugerrådet har krævet, at tillægsforsikringerne ikke skulle sælges under påskud af, at købeloven stiller forbrugeren dårligere. Endvidere har vi opfordret kunderne til at stille krav om tilstrækkelig information i forbindelse med salget. Det tyder på, at branchen har rettet ind og ikke længere henviser til købeloven. Generelt kan man sige om tillægsforsikringer, at det naturligvis er op til kunden selv at vurdere, hvorvidt der er behov for at forsikre sine varer. Forbrugerrådet finder ikke, at der er et stort behov, da man oftest vil være tilstrækkeligt beskyttet af købeloven og en sædvanlig familieforsikring.
